Nye rationaliseringer på vej

Skolelederforeningen kritiserer forslag om at hæve loft for samdrift af skole og daginstitution samt øge klassestørrelser. Forslagene er sneget ind under kommuneforhandlingerne.

Regeringen og KL vil give kommunerne ”friere rammer for klassedannelse” og ”øget mulighed for fælles ledelse for skoler og dagtilbud”. Begge rationaliseringsidéer har ikke været til offentlig debat og høring med organisationer, men fremgår på side 16 i ”Aftale om kommunernes økonomi for 2018”.

Det er netmediet Altinget, der har gravet oplysningerne frem og forelagt dem for skoleledernes formand, der er meget overrasket over, at stat og kommuner fortsætter med at ville slanke folkeskolen.

”Ingen af delene er efterspurgt hos landets skoleledere. Kommunerne får med økonomiaftalen puttet tre milliarder mere i kassen, så det er for mig helt ubegribeligt, hvorfor der så yderligere skal rationaliseres på folkeskolerne,” siger Claus Hjortdal. Han uddyber sin kritik i en artikel i Altinget.

KL og regeringen foreslår, at det skal være muligt med ”en fælles leder og bestyrelse for dagtilbud og skoler med op til 500 børn”. Tidligere lød grænsen på 150 elever, før den i 2014 blev sat op til 300.

Det er uklogt at sætte grænsen yderligere op, mener Claus Hjortdal. Det giver mening i lokalsamfund med mindre institutioner, hvor man kan skabe sammenhæng og bevare dem alle. Men når man kommer op omkring 500 elever, er det store institutioner, hvor man typisk vil have to forskellige bestyrelser at referere til og to forskellige økonomier at styre – hvilket gør ledelsesopgaven tungere.

Også ideen om ”fleksible muligheder for klassedannelser” og ”organisering af undervisningen i hold” kalder Claus Hjortdal for en skjult spare-dagsorden. At forhøje elevtallet til +29 er ikke fremmende for pædagogik, borgertilfredshed eller ledelse, men er alene økonomisk begrundet.

Læs interviewet med Claus Hjortdal i Altinget

 

Cxense Display
Cxense Display
Cxense Display
Cxense Display