PISA Etnisk: Tosprogede klarer sig fortsat ringe

På trods af en generel positiv udvikling i alle elevgruppers resultater i Danmark halter indvandrereleverne stadig væsentligt efter de etnisk danske elever i naturfag, læsning og matematik.

 

Det viser den nye PISA Etnisk rapport, som baserer sig på hovedundersøgelsen PISA 2015, hvor en stor gruppe elever med indvandrerbaggrund er særligt testet med det formål at få mere sikre data om denne gruppe elevers kompetencer og baggrund.

I naturfag, som er hovedområde for PISA 2015, scorer danske elever uden indvandrerbaggrund i snit 510 point, hvilket er 69 point højere end første- og andengenerationsindvandrere. Også i læsning og naturfag scorer elever uden indvandrerbaggrund væsentligt højere end indvandrerelever.

”Det er et komplekst problem, som kun kan løses med mange forskellige indsatser på skolerne, integrationsområdet, beskæftigelsesområdet med hensyn til bosættelse mv. Vigtigt er det, at vi som samfund og skoler bliver bedre til at stille krav. Vi skal bryde de kulturmønstre, der er, ved fx at forlange, at indvandrerfamilierne tager del i skole/forældre-samarbejdet”, siger Claus Hjortdal.

Han peger på, hvordan man i England er mindre 'omsorgsfulde' og fokuserer på at få især mødrene til at bakke op om deres børns uddannelse ved at kræve, at de deltager i faste møder/samtaler på skoler og institutioner med aftaler om, hvad børnene skal kunne og lære. Herudover er der krav om praktik- og beskæftigelsesophold på arbejdspladser og om at lære landets hovedsprog.

En lignende praksis er indført på nogle danske skoler, hvilket også giver resultater. Fx har Søndervangskolen i Aarhus-forstaden Viby formået at bryde statistikkerne – på trods af at 97 % af skolens elever har en anden etnisk baggrund end dansk, og at skolen er beliggende i et ghettoagtigt kvarter.

I dag er over hver tiende elev i folkeskolen tosproget, men på skoler i de store byer er andelen over 90 %. Og regeringen er bl.a. inde på at ville sprede andelen af elever med indvandrerbaggrund ud på flere skoler. Det har Skolelederforeningens formand det blandet med:

”Hvis transporten er for lang, bliver muligheden for at lave tæt, lokalt skole/hjem-samarbejde mindre. Jeg tror mere på, at vi skal arbejde målrettet med indvandrer- og tosprogede familier og elevers motivation og vilje til at være en del af det danske samfund og yde en indsats”, siger Claus Hjortdal.

Arkivfoto: Colourbox.dk