Undervisningstilbud om radikalisering og ekstremisme

Radikalisering og ekstremisme fylder avisernes forsider og politikernes taler – og flytter borgernes stemmer. Men hvad er radikale holdninger egentlig? Hvordan bliver man radikaliseret – og af hvem? Og hvorfor taler vi om det hele tiden?

På den baggrund har teatergruppen C:NTACT i samarbejde med DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) udviklet teaterforestillingen og undervisningstilbuddet ’Ekstremt demokratisk’, som henvender sig til de ældste skoleklasser.

Tilbuddet giver mulighed for at møde en gruppe mennesker, som har haft radikalisering og ekstremisme helt tæt inde på livet. De fortæller om at være en del af yderliggående miljøer, føle sig marginaliseret i samfundet – og befinde sig i gråzonerne for, hvad man kan som en del af et demokratisk samfund.

Efter hver forestilling afholdes workshop sammen med DUF og VINK (Viden, INklusion, København).

Det foregår i januar 2018 på Edison teatret på Frederiksberg. Der er desuden planer en mobil enhed, der kan tage rundt på landets skoler i år.

Læs mere her