Samarbejdsformen fra det nationale Sammen om skolen kalder på, at man mellem møderne med politikerne og parterne omkring skolen drøfter og kvalificerer holdninger og stillingtagen til løsningsforslag med sit bagland. Som repræsentant i samtale- og udviklingsprogrammet bør man kontinuerligt afsøge sit mandat, så man bedst muligt varetager medlemmernes interesser.
Det gælder også lokalt. Når emner sættes på dagsordenen, og løsningsforslag løbende kommer på bordet, bør man som repræsentant tage udgangspunkt i sin faglighed og udtale sig på baggrund af erfaringer og kendskab til emnet. Men man skal være bevidst om og italesætte behovet for tid til løbende at gå i dialog med medlemmerne og afdække sit mandat. Som led i drøftelser af skoleudvikling har man derfor en opgave i at skabe og vedligeholde en god dialogkultur, hvor der er tid til refleksion, viden- og erfaringsudveksling og fælles stillingtagen.
Det er væsentligt at arbejde målrettet med organisationsopbygningen i lokalforeningen, da en sikker drift med struktur, planlægning og fastlagte processer bidrager til foreningens stærke fundament.
Inddragelse er et pejlemærke for bestyrelsesarbejdet og kan ske ved at have en mødekalender med medlemsmøder, netværksmøder og sociale arrangementer samt ved at have holdningsdiskussioner både med medlemmerne og internt i bestyrelsen.
Der er flere årsager til, at et stærkt fundament er væsentligt for lokalforeningen. Først og fremmest giver et stærkt fundament mulighed for at handle hurtigt, konstruktivt og med afsæt i fælles front, når der opstår konkrete problemer.
Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I skaber løbende inddragelse af medlemmerne.
KIG på procesplanen.
Opgaven er nu at operationalisere den.
