Kolding

Skolelederforeningen, Kolding afdeling

Som medlem af Skolelederforeningen og ansat i Kolding Kommune er du også medlem af Skolelederforeningen, Kolding afdeling.

Den lokale afdelings formål er at...

  • arbejde for medlemmernes lokale pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser og styrke sammenholdet mellem medlemmerne.
  • varetage den lokale aftaleret for medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår.
  • være forum for ledernes lokale interesser, bl.a. i forhold til generelle løn og ansættelsesmæssige forhold, samt i forbindelse med specifikke lederspørgsmål og -problemer.
  • arbejde inden for Skoleledernes vedtægter, som de er fastsat på ekstraordinære repræsentantskabsmøder den 23.august 2007. (de lokale vedtægter §2)

Forhandlinger af lokale løn- og arbejdsforhold sker med udgangspunkt i de centrale retningslinier, men også på baggrund af lokale beslutninger. Her kan du blandt andet få indflydelse gennem deltagelse i lokale medlemsmøder og den årlige generalforsamling. Du kan også få kontakt til lokalafdelingen via ovenstående mailadresser eller ved at gå ind under menupunktet ”Bestyrelsen” på www.skolelederne.org, hvor man kan holde sig ajour med oplysninger, dagsordener og referater fra lokalafdelingens bestyrelsesmøder mv.

Bag bestyrelsen for lokalafdelingen står hovedforeningen med konsulenter og sekretariat, som står til rådighed for medlemmerne. Hovedforeningen står for de centrale forhandlinger om løn- og arbejdsforhold og ustikker rammerne for arbejdet i lokalbestyrelserne. Samtidig har hovedforeningen ansvaret for at varetage skoleledernes interesser i forhold til Undervisningsministeriet m.m.

Har du spørgsmål vedrørende dit eget medlemskab, lønforhold og andet kontakt da formand eller næstformand. Vi håber at kunne svare dig med det samme, men måske skal vi selv søge svaret i vores bagland. Du vil også kunne henvende dig på vegne af en kollega, som du f.eks. er bekymret for. Ligeledes kan du henvende dig, hvis du får kendskab til kritiske eller uacceptable forhold for skoleledere. Med ønsket om et godt samarbejde i vores lokale afdeling af Skolelederne.

Venlig hilsen
Henrik M. Larsen
Formand for Skolelederforeningen, Kolding afdeling

Ønsker du kontakt - se Bestyrelsen