Temamøde om direkte faglig ledelse med forankring i undervisningsobservation

Velkommen til temamøde om direkte faglig ledelse med forankring i undervisningsobservation, som vi afholder både i foråret og efteråret - henholdsvis 4. april i Aarhus og 19. september 2019 i Køge. 

Du tilmelder dig temamødet enten i Aarhus eller i Køge nederst på denne side.

Landet over stræber skoleledere efter at lede medarbejdere og teams tæt på deres undervisningspraksis, så alle elever lærer så meget, som de kan.

For at det kan lykkes, er det afgørende at vælge meget direkte og differentierede fremgangsmåder, for alle erfaringer peger på, at det systematiske samarbejde om elevers læring kalder på en aktiv processtøtte i hverdagen for at sikre den svære oversættelse af skolens strategiske mål til konkret pædagogisk praksis.

Der er behov for, at både ledere og konsulenter påtager sig opgaven som facilitatorer af samarbejdet, hvor de søger at fastholde, strukturere og guide indsatserne, og at de gør det i et tæt samarbejde.

Især de gode læringsfællesskaber i undervisningen, der kan rumme alle elever, forudsætter, at lederne sætter rammen for kontinuerlige læreprocesser med observationer, feedback og fokus på forbedringer, som både undervisere, vejledere og lederne deltager i.

Emnet for dagen er ”Belysning af behovet for mere direkte og differentieret faglig ledelse i skolen", og dagen byder på konkrete procesredskaber til den faglige ledelse af skolens teamsamarbejde forankret i undervisningsobservation, modeller for samarbejdet med skolens vejledere, samt eksempler på skolelederes didaktiske samtaler, når det lykkes at balancere mellem præciserende indhold og styrkelse af relationer.

På kurset veksles mellem oplæg og erfaringsudveksling.

Læs programmet for dagen

Oplægsholder
Malene Ringvad er ledelseskonsulent og selvstændig indehaver af ”Ringvad – Ledelse og Læring”, læs mere her. 

Deltagerprofil
Kurset henvender sig til alle medlemmer af Skolelederforeningen.

Tid og sted
Temamøderne afholdes på Comwell Aarhus den 4. april 2019 og Comwell Køge den 19. september 2019. Læs mere om Comwell 

Pris
Temadagen er inkl. morgenmad og frokost. Der opkræves et tilmeldingsgebyr på kr. 250 pr. deltager, som indbetales via Reg.nr.: 0400 og kontonr.: 4012894592. Du bedes venligst notere dit navn og anføre den dato, du ønsker at deltage - eksempelvis '0404'. 

Deltagende medlemmer betaler egne transportudgifter.

Sidste frist for tilmelding 
Sidste frist for tilmelding til temamødet i Aarhus er den 28. februar 2019 og for temamødet i Køge den 15. august 2019.

Kursusledere
Sekretariatschef i Skolelederforeningen Katrine Thomsen og konsulent i Skolelederforeningen Louise Zacher Graugaard.

Tilmelding til temamøde om direkte faglig ledelse

Du kan finde dit medlemsnummer ved at logge dig ind på 'Min Side' via forsiden på www.skolelederforeningen.org