Inspiration: Skabelon til pressekontakt

Når I har besluttet jer, for et budskab (emne/aktivitet/begivenhed), skal I dernæst identificere lokal/regionalområdets journalister. Skriv indledningsvis en kort mail til journalisten, og grib så telefonen og kontakt journalisten. Forbered samtalen, fx:

  • Skolen arbejder lige nu målrettet med xxx – og at I, medarbejdere og forældre gerne uddyber
  • Eleverne har gjort markant fremgang på yy og zz områder – at skolen har fakta og resultater
  • At skolen har et helt særligt tiltag, som kan forbedre trivsel, dannelse og/eller faglige resultater

I forbindelse med telefonisk kontakt er det en god ide at invitere journalisten pr. mail, fx således:

 


EKSEMPEL: HENVENDELSE TIL JOURNALIST

Emne: Skolestart onsdag den 10. august

Kære journalist Petra Petersen, X medie

I forbindelse med at xx nye elever har første skoledag på X-skolen nu på onsdag den 10. august kl. 10.00, vil jeg gerne invitere dig til at deltage i den festlige og glædelige begivenhed.

Her er mulighed for med forældrenes tilladelse at tage billeder og tale med de nye små og deres familie. Skolens lærere, pædagoger og undertegnede vil naturligvis også gerne fortælle om, hvad skolen tilbyder.

Lige nu arbejder vi fx med disse interessante aktiviteter:

  1. (max tre temaer/historier, jf. punkt 1-2-3 ovenfor)
  2. xxx
  3. yyy

Ved begivenheden deltager borgmester xx, formanden for yy og/eller direktør zz, hvis yngste barn skal starte i 0. a.

Jeg vil tillade mig at kontakte dig inden så længe for at fortælle mere om på onsdag. Der er også information på vores hjemmeside www.x-skolen.dk og på X-skolens Facebook platform.

Bedste hilsner, Jens Blom
Skoleleder, X-skolen