Partshøring efter forvaltningsloven
Forvaltningsloven indeholder regler om myndighedens pligt til at foretage partshøring.
Partshøringen skal sikre, at den, der er part i en sag, får mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere myndighedens beslutningsgrundlag, inden der træffes afgørelse.
Hvad skal der høres om
Partshøring skal ske, når parten ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder eller eksterne vurderinger. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Myndigheden bør gå ud fra, at parten ikke er bekendt med, at en oplysning indgår i grundlaget for sagen, medmindre andet klart fremgår.
Oplysninger om sagens "faktiske omstændigheder" omfatter faktuelle oplysninger, udtalelser fra andre myndigheder og sagkyndige erklæringer, herunder også eventuelle indstillinger og vurderinger af bevismæssige og retlige spørgsmål foretaget af andre end myndigheden selv.
Myndigheden kan gøre den pågældende bekendt med oplysningerne for eksempel ved at give vedkommende en kopi af de relevante dokumenter eller en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder.
Afgørelser om bortvisning skal træffes hurtigst muligt efter misligholdelsen. Denne betingelse må tilsvarende anses for opfyldt, hvis partshøringen er iværksat hurtigst muligt efter misligholdelsen, selv om høringen medfører, at afgørelsen om bortvisning først kan træffes senere.
I forbindelse med disciplinære forhold skal den ansatte høres såvel over den tjenstlige indberetning som over en eventuel beretning og indstilling fra forhørslederen.
Afskedigelse kan først finde sted, når partshøringen er gennemført. Dette kan have betydning for længden af eventuelle opsigelsesvarsler og i forbindelse med afskedigelse af prøveansatte.
Undtagelser
Pligten til partshøring efter forvaltningsloven gælder ikke i visse tilfælde. Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om undtagelsesbestemmelser er anvendelige.
Udvidet partshøring
I praksis er det fast antaget, at der i visse typer af sager gælder en ulovbestemt grundsætning om partshøring, der går videre end forvaltningslovens regler.
Hvilke sager
Det drejer sig om sager om uansøgt afsked af disciplinære grunde, bortvisning og disciplinære sanktioner, for eksempel advarsler.
Det er i ombudsmandspraksis antaget, at tilsvarende gælder, hvis samarbejdsvanskeligheder med videre indgår i grundlaget for den påtænkte afsked. Vestre Landsret har imidlertid i en dom af 19. juni 2006 fastslået, at en diskretionær ændring af en ansats tjenestested og arbejdsopgaver begrundet i samarbejdsvanskeligheder ikke medfører en pligt til udvidet partshøring. Dommen er stadfæstet af Højesteret ved dom af 6. december 2007 (UfR 2008.636 H).
Den videregående pligt til partshøring gælder heller ikke for sager om uansøgt afsked udelukkende på grund af arbejdsmangel, besparelser og lignende eller sygdom.
Hvad skal der høres om
Partshøring efter denne grundsætning omfatter ikke blot sagens faktiske omstændigheder, men også myndighedens egen vurdering af sagens bevismæssige og retlige spørgsmål.
Det må således antages, at myndigheden i almindelighed skal give den ansatte en redegørelse for grundlaget for den påtænkte afsked eller sanktion, herunder de forhold fra den ansattes side, der lægges vægt på, og myndighedens foreløbige opfattelse af sagen.
Hvis der er bevismæssige spørgsmål, skal redegørelsen også angive myndighedens bevismæssige vurderinger.
Redegørelsen skal tillige indeholde myndighedens syn på sagens retlige spørgsmål, herunder de retsregler, der tænkes anvendt, og anvendelsen af reglerne på den konkrete sag.
Høringens form
Redegørelsen bør være skriftlig.
Høringsfrister
Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af udtalelsen. Den ansatte bør samtidig orienteres om, at myndigheden kan træffe afgørelse uden at afvente den pågældendes svar, hvis fristen overskrides.
Fristen skal fastsættes, så den ansatte har rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne og overveje sin udtalelse. Længden kan fastsættes under hensyn til, om den ansatte tidligere har været hørt om sagen, og om sagens karakter betyder, at den pågældende kan have behov for sagkyndig medvirken til udformning af udtalelsen.
Hvis den ansatte ønsker fristen forlænget, bør myndigheden normalt imødekomme dette ønske, medmindre det væsentligt strider mod de hensyn, myndigheden tog ved fastsættelse af fristen.
Hvis der ikke fastsættes en svarfrist, bør det gøres klart for den ansatte, at myndigheden først fortsætter sagens behandling og træffer afgørelse, når udtalelsen er modtaget.
Opsigelsesvarsler
Afskedigelse kan først finde sted, når partshøringen er gennemført. Dette kan have betydning for længden af eventuelle opsigelsesvarsler og i forbindelse med afskedigelse af prøveansatte.
Læs mere her:
Retten til at møde med bisidder
Høring efter ansættelsesretlige regler
Retten til at afgive udtalelse
Manglende overholdelse af forvaltningsloven og forvaltningsretlige grundsætninger