Retsgrundlaget
Ytringsfriheden i Grundlovens § 77 er en af de væsentligste grundstene i vores demokrati.
Skolelederforeningens medlemmer er som andre ansatte i Danmark omfattet af Grundlovens § 77, som bestemmer, at "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."
Bestemmelsen beskytter som udgangspunkt alle former for ytringer- det være sig faglige beskrivelser og synspunkter, ytringer der udtrykker en politisk holdning, gengivelse f faktiske forhold, praktiske anvisninger osv. Den beskytter endvidere enhver form for formidling af ytringer- det være sig i tekst, tale, billeder, billedsprog mv., og i forbindelse med taler, møder interviews, læserbreve, debatindlæg, kunstneriske udtryksformer osv.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod, at offentlige myndigheder indfører censur eller andre forebyggende foranstaltninger. Det vil sige, at der ikke må fastsættes regler, om at der forud for en offentliggørelse af ytringer skal indhentes tilladelse, ligesom der heller ikke må lægges andre hindringer i vejen for ytringernes offentliggørelse.
Borgernes, herunder de offentligt ansattes, ytringsfrihed er endvidere beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10, der bestemmer at, "Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage og meddele oplysninger eller tanker, uden indblandning fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser..."
Der gælder i midlertidig visse begrænsninger i ytringsfriheden for offentligt ansatte såvel som andre borgere i Danmark:
1. Man må ikke fremsætte freds – og æreskrænkende udtalelser og man må ikke videregive eller udnytte fortrolige oplysninger jf. tavshedspligten som fremgår af straffeloven og forvaltningsloven.
2. Man må ikke ytre sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde. Dette følger også af den ulovbestemte loyalitetspligt som følger af, at man er i et ansættelsesforhold. En medarbejder må således ikke fremsætte udtalelser eller videregive væsentlige oplysninger, der kan skade kommunens eller skolens omdømme.
3. Gennem praksis, herunder udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, er det endvidere fastslået, at hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces og funktionsevne, i særlige tilfælde kan medføre begrænsninger i offentligt ansattes frihed til at ytre sig om eget arbejdsområde. Denne begrænsning gælder normalt kun for centralt placerede medarbejdere tæt på beslutningsprocessen. Det kan have betydning, om ytringen fremsættes før eller efter, at en beslutning er truffet. En ytring, som fremsættes offentligt, før eller i nær tidsmæssig sammenhæng med, at en beslutning er truffet, kan have en større skadevirkning for den interne beslutningsproces end en ytring, der fremsættes længere tid efter, at beslutningen er truffet.
Nærmere om rammen for offentligt ansattes ytringsfrihed
Beskyttelsen af ytringsfriheden gælder ifølge en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand alene når ytringen gives på egne vegne og det udtales at offentligt ansatte har en større frihedsgrad end private til at ytre sig om eget arbejdsområde – fordi offentligt ansatte forvalter vores fælles velfærdssamfund og skatteindbetaling. Ved ytringer på egne vegne kan ledelsen ikke kræve at man beder om tilladelse eller forinden orienterer ledelsen.
Ved ytringer på arbejdspladsens vegne, kan ledelsen fastsætte regler for, hvem der må udtale sig på myndighedens vegne, og give nærmere retningslinjer for indholdet af sådanne udtalelser.
Folketingets ombudsmand har i FOB 2005.547 udtalt følgende: " Det er almindeligt antaget at en offentligt ansat normalt skal udføre sit arbejde i overensstemmelse med ansættelsesmyndighedens interesser og aktivt medvirke til at realisere de opgaver, strategier og mål som ledelsen har fastlagt for sin virksomhed, også selv om disse tiltag ikke er udmøntet i mere præcise tjenestebefalinger. [...] "Denne forpligtelse omfatter også de informationer som den ansatte som led i varetagelsen af sit arbejde afgiver over for offentligheden eller andre. Det gælder hvad enten information afgives af den ansatte på eget initiativ eller efter anmodning fra ledelsen. Ledelsen af en offentlig myndighed eller institution har således adgang til at afgøre om og i givet fald hvordan offentligheden skal informeres, og hvilke informationer der skal afgives. De ansatte har for så vidt ingen ytringsfrihed når de informerer som led i tjenesten."[...]
I FOB 2006.128 udtalte ombudsmanden generelt, at der i sager om offentligt ansattes ytringsfrihed, er særlig grund til at fremhæve kravet om, at en myndighed kun bør rette henvendelse til en borger, hvis det sker for at varetage et sagligt formål, idet det må antages,at der er nogle offentligt ansatte, som holder sig tilbage fra at deltage i den offentlige debat, fordi de frygter, at det får negative konsekvenser for dem personligt. For at modvirke denne frygt bør en myndighed ikke henvende sig til en ansat, der har fremsat offentlige udtalelser, som er kritiske over for myndigheden, medmindre det kan påvises, at myndigheden varetager et sagligt formål. Og i givet fald bør henvendelsen udformes på en måde, så der ikke er risiko for, at den bliver opfattet som forsøg på et påtryk over for den ansatte.
Ansatte har ret til at fremføre en eventuel kritik offentligt uden først at bruge interne systemer, såsom ledelses- og samarbejds-/tillidsrepræsentantsystemet. En offentlig myndighed kan imidlertid udtale ønske om, at de interne kanaler anvendes. På baggrund af hensynet til eksempelvis muligheden for at forbedre de forhold, man finder, er kritisable, og ud fra et hensyn til fremtidige samarbejdsforhold på arbejdspladsen er det mest hensigtsmæssigt og fornuftigt først at rejse kritikken via de interne systemer.
Man har som offentligt ansat en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål, som kan have væsentlig betydning for de fremtidige forhold på arbejdspladsen, fx nedskæringer.
Skolelederforeningen anbefaler, at hvis der er en risiko for, at offentligheden fejlagtigt vil kunne opfatte en ytring som udtryk for arbejdspladsens synspunkter, skal man i forbindelse med ytringer vedr. ens eget arbejdsområde præcisere, at man ytrer sig på egne vegne og understrege at man ikke udtaler sig som myndighed.
Hvis en offentlig ansat ytrer sig i overensstemmelse med de retningslinjer, som er beskrevet i denne vejledning, så er ytringen som udgangspunkt lovlig og kan dermed ikke give anledning til, at den ansatte pålægges ansvar.
Ytringen kan heller ikke danne grundlag for, at ledelsen – i kraft af sin almindelige ret til at lede og fordele arbejdet – anvender de såkaldte negative ledelsesreaktioner. En lovlig ytring kan derfor ikke i sig selv føre til afskedigelse eller andre former for direkte eller indirekte sanktionering, som for eksempel ændring af den ansættes arbejdsområde, eller at den ansatte ikke tilgodeses i forbindelse med tildeling af løntillæg.
I den forbindelse skal det nævnes, at der kan være tilfælde, hvor følgevirkningen af en lovlig ytring, fx i form af samarbejdsvanskeligheder eller manglende tillid, kan være så betydelige, at der indledes en afskedigelsessag, men en forudsætning for at afskedigelsen vil være rimeligt begrundet i den ansattes forhold er, at det kan bevises, at samarbejdsvanskelighederne i det væsentlige skyldes den ansatte.
Folketingets Ombudsmand har i FOB 2001.552 udtalt: "..at der må udvises betydelig tilbageholdenhed ved anvendelse af negative ledelsesreaktioner i anledning af samarbejdsvanskeligheder, der har
sammenhæng med den ansattes lovlige ytringer."
Ledelsen skal i sådanne tilfælde være særligt opmærksom på kravene til kvalifikation og bevissikkerhed – herunder de gældende krav om at samarbejdsvanskeligheder skal være betydelige, og om at vanskelighederne i det væsentlige skal skyldes den ansatte. Og ledelsen skal samtidig have vægtige hensyn til offentligt ansattes ytringsfrihed for øje.
Skolelederforeningen anbefaler, at I kontakter Sekretariatet, hvis I er i tvivl, om en ytring kan få konsekvenser for Jeres ansættelsesforhold.
Lydigheds- og loyalitetspligt
Under ansættelsen og i en opsigelses-, fritstillings - og tjenestefritagelsesperiode gælder der en lydigheds og loyalitetsforpligtigelse overfor myndigheden, hvor man er ansat. Loyalitetsforpligtigelsen gælder uanset om man udtaler sig på egne vegne eller på ansættelsesmyndighedens vegne.
Loyalitetspligten for offentligt og privat ansatte er ikke lovreguleret, men kan enten følge direkte af ansættelsesbeviset, eller være en følge af, at man er i et ansættelsesforhold. "Man bider ikke af det trug, som fordrer én."
Dels må offentligt ansatte ikke ytre sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde. Dels er centralt placerede medarbejdere tæt på beslutningsprocessen undergivet visse begrænsninger med hensyn til ytringer om forhold, der vedrører deres eget arbejdsområde.
Det følger af den almindelige loyalitetsforpligtigelse, at man – inden for lovgivningens grænser – skal udføre arbejdet i overensstemmelse med ansættelsesmyndighedens interesser og aktivt medvirke til at realisere de opgaver, strategier og mål som ledelsen har fastlagt for sin virksomhed.
Medarbejderen må derfor ikke bagtale virksomheden eller fremsætte udtalelser eller videregive væsentlige oplysninger, der kan skade virksomhedens omdømme i bred forstand. Man må heller ikke ytre sig om tavshedsbelagte/fortrolige oplysninger eller komme med ærekrænkende eller urimeligt grove udtalelser og indholdet skal være faktuelt korrekt.
Kravet om loyalitet gælder både omtale af arbejdspladsen internt og ift. offentligheden.
Hvis en tjenestebefaling er klart ulovlig, er det almindelig antaget at den ansatte har både ret og pligt til ikke af efterkomme en ordre. Det er i sådan en situation også almindelig antaget at den ansatte skal rådgive sin foresatte om det retlige problem og søge at få den overordnede til at frafalde sin klart ulovlige ordre. Er en tjenestebefaling ulovlig uden at være klart ulovlig, skal den ansatte gøre den foresatte opmærksom på ulovligheden. Fastholdes tjenestebefalingen herefter, skal den ansatte efter almindelig opfattelse adlyde.
En lignende problemstilling vedrører den offentligt ansattes pligter og rettigheder i tilfælde, hvor forhold fremstår som fagligt uforsvarlige. En offentlig ansat med særlig fagkundskab er efter Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB. 2006.620 berettiget og forpligtet til at reagere overfor fagligt uforsvarlige forhold. Den offentlige ansatte er forpligtet til at orientere sin foresatte om sin opfattelse. Hvis den foresatte er fagkyndig og efter egen fornøden undersøgelse vurderer, at forholdene er fagligt forsvarlige, har den ansatte pligt til at respektere den foresattes afvisning af indsigelsen. Underretningspligten gælder også i tilfælde, hvor en efterkommelse af en ordre er uforeneligt med opretholdelsen af fagligt forsvarlige forhold.