Debatindlæg af Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen - bragt i Jyllands-Posten 16. juni 2020.
Her på tærsklen til sommeren og afslutningen af et skoleår er det tid til en dyb indånding. Stadig i behørig afstand. Med Coronas indtog har landets folkeskoler med en total nedlukning og to genåbninger givet vores bidrag til at få tingene til at fungere. Det har været den største disruption af undervisningen i folkeskolens 200-årige historie. Og formentlig danmarkshistoriens største skoleudviklingsprojekt?
Selv om vi hellere ville være Corona foruden, har krisen fået os til at rykke sammen. Og skal man sige noget mere godt, er det, at vi kan lære af situationen. Fx at vi med digitale værktøjer, video, virtuelle platforme og læremidler har skabt nye former for kommunikation, undervisning og dialog.
Lige nu er smittetrykket lavt. Så det er fristende at vende tilbage til det, vi gjorde før. Men det vil være drønærgerligt at smide den historiske chance væk, det er, at vi også lærer af modgang. Vi har udviklet en række nye løsninger med den såkaldte nødundervisning. Det samme er sket efter genåbningen. Erfaringer vi bør trække ind i fremtidens skoleudvikling.
Vi har øvet os i at lave at lave skole på en anden måde. Og vi skal høste fordelene. For mange elever har det været positivt ikke kun at modtage undervisning fysisk. Onlineundervisning kan også noget. Elever, der af forskellige årsager før har været fraværende fra skolen, har oplevet at deltage på lige fod med deres kammerater. Elev- og forældresamtaler kan lade sig gøre virtuelt.
Så selv om det ikke har været let, er det noget, vi bør tage med os. Vi bør se på, hvad vi kan have mindre af, og hvad vi med fordel kan prøve af nyt. Hvis der er noget Corona har lært os, er det vel, at når skolerne får større frihed, så sker der flere kreative og nytænkende ting. Lad der derfor også i skolen efter sommer være plads til andre måder at mødes på, være i dialog og lære.
Afstandskravet har faktisk givet øget rummelighed, hvor eleverne er tætte på en anden måde. Det giver øgede sociale kapaciteter og et lavere konfliktniveau. De andre måder at undervise på, der ellers har været svære at få op at stå, har som nævnt kunnet lykkes i denne periode. Og det kan give fagligt-pædagogisk værdi for ikke mindst de svagere og udsatte elever. Det skal vi tage med os.
Vi kan fjerne en række af de styringsmekanismer, der er i skolen i dag. Fjerne måltal til fordel for friere lokale rammer og hvad, der giver mening, fjern de store blokke med timetal 8-15, lad os blande forskellige typer af undervisning og fortsætte med mere bevægelse, flere udeaktiviteter og en opbrudt, mere fleksibel logistik. Lad os have færre kasser, test, årsplaner, registreringer og måltal.
For de elever, der er vendt tilbage, er det ikke til den samme skole, de så brat forlod. Det er værd at bemærke de positive oplevelser. Vi skal holde fast i, at der IKKE kun er én rigtig måde at undervise på, og at der IKKE kun er én løsning, der giver de bedste resultater.
Inden skolestart efter sommerferien er det derfor mit håb, at vores politikere centralt og i landets kommuner sammen med folkeskolens parter får kigget grundigt på de positive erfaringer, vi trods alt har gjort os. Vi skal ikke tilbage til en underfinansieret og overstyret skolereform med et for stort pres om målinger, afrapporteringer mv. Vi har en fantastisk god folkeskole, og den skal vi fortsat udvikle. Og det skal gøres ved at bruge det bedste fra tiden før og efter Corona.
Læs debatindlægget som pdf-version
Illustration: Fra jp.dk