19. maj 2016 
Stigende krav til dokumentation og afrapportering gør det vanskeligt for skoleledere at fokusere på den faglige ledelse af lærernes opgave i klasselokalet, hvilket ellers var intentionen med skolereformen. Der er brug for mindre detailstyring og for at nytænke dialogen mellem kommunal forvaltning og skoleledere, skriver Claus Hjortdal, Formand for Skolelederforeningen, Holger Bloch Olsen, Skolechef i Roskilde Kommune og Mikael Axelsen, Chefkonsulent i UCC i et debatindlæg i Danske Kommuner.
"Nogle fødsler er smertefulde, sker under stor virak og efterfølges af en famlende tid, hvor det ikke skorter på meninger og gode råd om, hvordan det nye liv skal foldes ud. Sådan er det også for skolereformen. Der er sagt og skrevet meget, og alligevel føjer vi nu vores stemme til debatten, fordi der er brug for at gøre opmærksom på yderligere nogle af de betingelser, der må justeres, hvis skolereformens intentioner skal kunne folde sig ud.
Mere pædagogisk ledelse er en af dem. Ambitionen er, at skolelederne i højere grad kommer ud i klasserne og hen til medarbejderne for at give faglig sparring på lærernes og pædagogernes opgave med at gøre alle elever dygtigere, øge deres trivsel og styrke tilliden til folkeskolen som et sted med professionel viden og praksis.
Det er bestemt på vej. Men nærmest på trods. For selv om skoleledernes opgave er forandret, har forvaltningernes ledelse af skolerne de fleste steder ikke fulgt trop. De ministerielle krav om dokumentation og afrapporteringer er så mange, og den kommunale ledelseslogik ofte så generel, at den kun i ringe omfang tager højde for den kernefaglighed, den skal styre. Derfor er vi ved at spænde ben for, at skolelederne kan løfte deres nye opgave som pædagogiske sparringspartnere og rammesættere."