Det er ikke et spørgsmål, om vi vil

"Hvis vi skal komme videre med bæredygtighed og teknologi, har vi som et demokratisk samfund brug for en bred og åben debat", skriver Claus Hjortdal i lederen i juni-udgaven af Plenum i 2022.

For nylig deltog jeg i en debat om bæredygtighed. Her var det store spørgsmål: ”Hvad vi gør”. Ikke, om vi skal gøre noget.
Der er ingen tvivl om, at klimakrise og bæredygtighed vil blive et centralt tema i folkeskolen i de kommende år. Sammen med teknologi og teknologiforståelse er det et af de tunge områder, som vi ikke kan komme uden om.
Mange folkeskoler har taget initiativer til at sætte bæredygtighed på dagsordenen. Der findes ”2030 Skoler”, som arbejder for at omsætte FN’s Verdensmål til handling, og skoler, der arbejder sammen med tænketanken Concito om at få mere bæredygtighed ind i undervisningen. Bare for at nævne nogle – for jeg er sikker på, at der er rigtig mange initiativer i gang, og at det kommer til at sprede sig endnu mere.
Hvor klimakrise rimer på store topmøder om politik, er det særlige ved at tale om bæredygtighed, at det giver mulighed for at tage det personlige element ind i undervisningen. Hver enkelt af os kan reelt gøre noget. Vi kan tænke over at reducere vores forbrug, omlægge vaner og lave prioriteringer, når vi handler.
Med Greta Thunberg i baghovedet kan vi sige, at hver af os rummer muligheden for at skabe forandring. Og kun en nidding tager livsmodet fra børn.
På teknologiområdet har en række skoler over de sidste par år deltaget i et omfattende udviklingsarbejde, mens vi har ventet på et udspil fra regeringen. Det er nu kommet, og det er desværre stadig meget utydeligt, hvad målet er, og ambitionen og de 200 millioner kroner rækker kun til folkeskoleområdet. Vi havde håbet, at ambitionerne var større.
Som fællesnævner for de to store temaer – teknologiforståelse og bæredygtighed – er dannelse og den demokratiske samtale. Vi kommer i stort omfang til at debattere både klima, kloden og teknologiens indtog i vores hverdag.
Som skole har vi også en opgave i at sikre deltagelse i debatten, og at der bliver en god debat om disse temaer. Hal Kock sagde om den demokratiske samtale: “Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled”.
Mange unge kender bedst til debatter på sociale medier, hvor personangreb og laveste fællesnævner huserer. De har ikke lyst til at deltage i de debatter, fordi de oplever at blive nedgjort og latterliggjort.
Hvis vi skal komme videre med bæredygtighed og teknologi, har vi som et demokratisk samfund brug for en bred og åben debat. En debat, hvor der er plads til, at vi er uenige og står på modsatrettede synspunkter lige meget, hvor debatten foregår. Det vil også være et vigtigt element på skolernes vej i en bæredygtig retning. 

 

 

Læs magasinet som pdf