"På repræsentantskabsmødet var der valg til formandskab og HB, og vi har nu et nyt hold, som med erfarne, men netop også nye friske kræfter fortsætter arbejdet med at sikre vores ledelsesvilkår. Samtidig blev resultaterne fra en ny undersøgelse, hvor foreningen har spurgt jer som medlemmer om jeres vilkår, fremlagt på repræsentantskabsmødet. Denne nye undersøgelse viser med al tydelighed det samme som, da vi for et år siden spurgte medlemmerne: Arbejdsforholdene er for pressede, og økonomien til at drive skolerne og realisere reformen er i langt de fleste kommuner utilstrækkelig," skriver Claus Hjortdal i sin leder 'Nyt hold'.