Sammen på afstand

"Næsten præcis 100 år efter den såkaldt spanske syge kom Corona på besøg og vendte op og på Danmark og hele verden.

Samfundet og skolerne blev lukket ned og genåbnet med meget kort varsel. Det er den STØRSTE disruption af samfundet i mands minde og for os i folkeskolen af undervisningen i skolens mere end 200 års historie. En voldsom udfordring er det af alt, hvad vi kendes for – sammenhold, at være tæt på hinanden og fællesskabet – ja, hvad der har været af reformer de senere år blegner lidt i forhold til den omvæltning, vi gennemgår nu.

Det er utroligt flot, som vi står sammen i Danmark. Godt nok nu på afstand. Men båndene er stærke. For os på skolerne har dygtige ledere organiseret vores del af opgaven i samarbejde med et fantastisk engageret personale: Først at lukke folkeskolen ned og så genåbne den på ordentlig og flot vis. Nye læringssituationer, en ny skole udvikler sig trods stramme hygiejniske regler, knap kapacitet, bemanding og økonomi. At vi under de usædvanlige forhold er særdeles omstillingsparate, siger jeg gerne højt. Den store ros får vi nemlig fra forældre og omverden."

Det skriver Claus Hjortdal i lederen i Plenum.

Læs hele Claus Hjortdals leder på side 5 i Plenum:

Se video-leder: