Det er ikke svært at forstå, at der et ønske om mere frihed i folkeskolen. I Skolelederforeningen har vi i adskillige år slået på tromme for, at skoleledelserne skal have mere frihed. Vi har argumenteret for, at mere styring og flere dokumentationskrav ikke er vejen til mere kvalitet.
Nu bliver der også fra politisk side udtrykt et ønske om at give folkeskolerne mere frihed. I sin nytårstale lovede statsminister Mette Frederiksen, at alle landets folkeskoler bliver sat fri fra regler på linje med folkeskolerne i Holbæk Kommune og Esbjerg Kommune, der er omfattet af frikommuneforsøget.
Jeg burde måske være glad for den udmelding, men når jeg alligevel ikke har hænderne helt oppe over hovedet, skyldes det flere ting.
For det første er det ærgerligt, at politikerne ikke væbner sig med tålmodighed og afventer erfaringer fra Holbæk og Esbjerg, før alle landets andre kommuner skal følge efter. De to kommuner er endnu ikke så langt, at de resterende kommuner vil kunne høste deres erfaringer fra frihedsforsøget.
For det andet skal politikerne gøre sig klar, hvilke krav sådan en omvæltning stiller til dem. De skal være klar til at give skolelederne den nødvendige opbakning, når friheden bliver sendt i anvendelse. Politikerne skal med andre ord også ville bakke op, hvis skoleledere ud fra pædagogiske overvejelser og hensyn vælger for eksempel at dele klasser op i drenge og piger eller stiller krav til elevernes påklædning.
For det tredje mener jeg ikke, at vi har brug for 1.200 nye friskoler. Med den frihed, statsministeren vil give folkeskolerne, minder det om de retningslinjer, som friskolerne har.
Vi har derimod brug for en basisskole, der er nogenlunde ens. En folkeskole, hvor vi forener friheden i et ophæng til en fælles skole.
For det fjerde vil jeg betegne det som et eksperiment at sætte alle folkeskoler fri. Det vil være et modeksperiment til skolereformen i 2013, hvor der blev indført stram styring. Men vi har ikke brug for eksperimenter. Hver gang vi indtager yderpositioner, går der ikke lang tid, før vi møder en modreaktion. Og så går det hele i stå.
Ingen tvivl om, at folkeskolen har brug for mere frihed. Det mener jeg stadig, men jeg tror på, at den frihed, som folkeskolerne har brug for, skal komme gennem samarbejder som ”Sammen om skolen”, hvor fagpersoner og politiker i fællesskab drøfter udfordringer og finder løsninger på nye tiltag, der kan udvikle folkeskolen som den fælles basisskole for alle, som den skal være.
Læs hele Plenum