December 2020
Danmarks Lærerforening, Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening, Danmarks Private Skoler, BUPL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og KL takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedrørende anden eksterne høring vedr. lovovervågning af undervisningsmiljølovens bestemmelser om antimobning, klageinstans m.v.
På side 2 i redegørelsen står der øverst:
”Holder man sig lovændringernes målsætninger helt bogstaveligt for øje, ville konklusionen på redegørelsens gennemgang utvivlsomt være, at de nye ordninger ikke fuldt ud har haft den tilsigtede virkning.”
- Allerede i forbindelse med fremsættelsen af lov 311 og i de efterfølgende høringer har parterne til dette høringssvar udtrykt deres bekymring om, at lovforslaget ikke ville fremme elevernes trivsel og ej heller gavne deres eller deres forældres retssikkerhed.
Vi vil derfor foreslå, at man samler de centrale parter med kendskab til skolernes praksis med henblik på at afdække, hvad der vil gøre skolernes indsats for øget trivsel og imod mobning endnu mere virkningsfuld.
Der er mange årsager til, at de nye ordninger ikke fuldt ud har haft den tilsigtede virkning – bl.a. fordi de nye ordninger ikke spiller meningsfuldt sammen med omstændigheder og praksis.
Derfor vil vi bede ministeriet om at benytte muligheden for at udskyde det tidspunkt, hvor solnedgangsklausulen får effekt, så ministeriet og de centrale parter sammen kan skabe en række bestemmelser, som bedre end de nuværende sikrer, at skoler og forældre får de bedste rammer for at
hjælpe eleven ud af mistrivsel.
Som medunderskriver af dette høringssvar vil vi gerne bidrage til at fremme alle elevers ret til en god skolegang med høj trivsel og uden mobning. Den mest effektive måde til elevernes øgede trivsel og til begrænsning af mobning er ved, at vi som parter bliver inddraget i den videre proces.
Det vil være et meget effektivt signal at inddrage de involverede sektorer og parter i et fortsat arbejde med at udvikle et effektivt og ubureaukratisk samarbejdssystem med baggrund i de erfaringer, som parterne har på området. Vi tror det er muligt ud fra de indhentede erfaringer, herunder evalueringen fra Epinion, at nedlægge den nuværende klageinstans og udvikle en model for samarbejde der:
• Undgår unødige skoleskift – og i højere grad får eleverne til at fortsætte på skolen. I dag er det kun halvdelen af sagerne, der har det resultat. Evalueringen fortæller desværre ikke, hvordan det så er gået med de elever der stadig går på skolen
• Sikrer hurtige indsatser og undgår at håndtering af mistrivsel trækker ud på grund af bureaukratiske procedurer
• Undgår at uenigheder til sidst bliver et spørgsmål om at få ret - som beskrevet flere steder i Epinions rapport
• Bidrager til et styrket forældresamarbejde – ikke et ødelagt
• Bygger på skolernes fælles værdier og et fællesskabsorienterede mobbesyn og i mindre grad et individualiserende syn, hvor der kun er fokus på mobber og offer
• Bruger mediering som en tidlig indsats i de tilfælde, hvor samarbejdet er på vej til at køre af sporet.
• Sætter fokus på forebyggelse af mobning og lignende, og hvor der findes gode eksempler fra skoler med positive erfaringer. (En god sag er en sag, der aldrig blev rejst). Et fokus som mangler fuldstændig i de evalueringer og redegørelser, der indtil nu er udarbejdet
• Bedst muligt tilpasses både ungdomsuddannelserne og grundskoleområdet – og dermed fx er forskellige – fordi elevgrupperne er det
• Kan være med til at styrke fællesskabet omkring skolen
• Modsat de gældende regler også hjælper de mest udsatte elever. Derfor skal der fokus på indsatser, der kan hjælpe de allersvageste elever uden den store forældreopbakning
• Bygger på realistiske forestillinger om, hvad skolen har mulighed for at handle på – f.eks. i fritiden
• Skaber vindere i stedet for tabere
Dette er ikke en fuldstændig liste men blot et forsøg på at vise, hvor mange veje der er til øget trivsel og indsatser mod mobning. Nogle af disse forslag vil kunne bidrage til, at danske børn fortsat kan være blandt de elever i verden der er gladest for at gå i skole. Desværre er der intet der tyder på, at de regler, der blev vedtaget med lov 311, har bidraget til dette – tværtimod.
Med venlig hilsen,
Claus Hjortdal
Formand, Skolelederforeningen
Læs også: