Marts 2022
Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedrørende ovenstående udkast til lovforslag.
Som det fremgår indledningsvis i bemærkninger til lovforslaget, har der i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget været et tæt samarbejde mellem folkeskoleforligspartierne og parterne i ’Sammen om skolen’.
Skolelederforeningen har med stor glæde og interesse deltaget i dette samarbejde og håber på, at samarbejdet kan forsætte og udbygges til gavn for alle interessenter.
Skolederforeningen har store forventninger til, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem vil blive til gavn for eleverne i folkeskolen.
Skolelederforeningen er helt på linje med folkeskoleforligspartierne, når der i indledningen til bemærkningerne til lovforslaget står:
Folkeskoleforligskredsen er dermed blevet enig om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem, som styrker den lokale evalueringskapacitet og bidrager til en systematisk lokal evaluerings- og opfølgningspraksis med anvendelse af et bredt udvalg af forskellige evalueringsmetoder og -redskaber.
Skolelederforeningen forventer, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem samtidig skal bidrage til mindre bureaukrati.
Skolelederforeningen er derfor positiv over for langt de fleste elementer i lovforslaget om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Der er dog et par af ændringsforslagene, hvor Skolelederforeningen vil udtale stærk kritik.
Skolelederforeningen vil i dette høringssvar ikke kommentere på samtlige 26 ændringsforslag, men kun på de mest relevante elementer. Der vil være en overskrift for hvert punkt og en henvisning til det eller de relevante numre i lovforslaget.
- Ordblindetest
Skolelederforeningen er glad for, at der kan anvendes en valid risikotest til at afsløre eventuel ordblindhed allerede i 1.klasse. Jo før ordblindhed opdages jo bedre.
Skolelederforeningen finder det vigtigt, at der ved offentliggørelse af loven fremhæves, at det skal være forældrene selv, der fortæller, om der allerede findes ordblindhed i familien, og at det ikke er skolen, der skal udspørge forældre.
Forældresamarbejde er i sin spæde begyndelse i 1.klasse, og der er risiko for, at nogle forældre vil opleve det som utidig indblanding i private forhold, hvis skolen udspørger for meget eller forkert.
- Screeningsværktøj
Børne- og Undervisningsministeriet skal udvikle et it-baseret screeningsværktøj.
Skolelederforeningen finder det vigtig, at udviklingsarbejdet sker i tæt samarbejde med såvel praktikere som faglige eksperter således, at værktøjet bliver både validt og enkelt for lærerne og skolen at arbejde med.
- Højt begavede elever
Skolelederforeningen mener, at det som udgangspunkt er en god ide, at der bliver gennemført screening af højt begavede elever. Screeningen kan med fordel tages i 2.klasse, da vurderingsgrundlaget for såvel lærere som forældre og elever er bedre.
Det er en god ide, at der udvikles tjeklister i forbindelse med screeningen, og at der også kommer fokus på elevens social kompetence, da nogle af de højt begavede elever kan have sociale udfordringer.
- Obligatorisk sprogvurdering
Skolelederforeningen har her de samme kommentarer som ved screeningsværktøjet, nemlig at værktøjet skal udvikles i tæt samarbejde med såvel faglige eksperter som med praktikere således, at værktøjet bliver så let anvendeligt som muligt
- – 10. Test
Skolelederforeningen ser med glæde frem til de ændringer, der er skitseret i lovforslaget.
Tænkningen bag ’Folkeskolens Nationale Færdighedstest’ er helt rigtig til at give eleverne den bedst mulige undervisning.
Det er godt, at de færre nationale test bliver lineære og skal finde sted i begyndelsen af skoleåret. Testene bliver således et værdifuldt pædagogisk værktøj for skolerne.
Skolelederforeningen er også positiv over for, at spørgsmålene og testresultaterne kan bruges i skole-hjem-samarbejdet.
Skolelederforeningen ser frem til, at alle de nye ændringer og konsekvenser er slået fuldt igennem, men har bange anelser om, at det godt kan give problemer i overgangsårene.
Skolelederforeningen er glad for, at der også er frivillige test, men ser med stor skepsis på, hvis de mange beslutningslag gør de frivillige test tvungne for skolerne. Test er et pædagogisk værktøj, som skal anvendes meningsfyldt af personalet på skolerne.
Skolelederforeningen foreslår derfor, at Børne- og Undervisningsministeriet, efter få års anvendelse af de frivillige test, foretager en undersøgelse af, hvorvidt det er skolerne selv, der har besluttet sig for anvendelse af frivillige test, eller om beslutningen om anvendelse af frivillige test er foretaget af beslutningstagere længere væk fra skolens hverdag.
På den måde kan man se, om der er behov for en senere ændring i lovteksten, således at det alene bliver på skolerne, at beslutningen om anvendelse af frivillige test kan foretages.
- Meddelelsesbog
Skolelederforeningen ser meget positiv på de nytænkninger, der er i forbindelse med indførelse af meddelelsesbogen. Det er godt, at der ikke er formkrav til meddelelsesbogen.
Skolelederforeningen ser frem til de konstruktive dialoger, der nu skal være på den enkelte skole og i den enkelte kommune om udformningen af meddelelsesbogen/bøgerne og håber, at vægten bliver lagt på, at det skal være et enkelt og anvendeligt pædagogisk værktøj. Keep it simple.
- Skoleudviklingssamtaler
Skiftet fra kvalitetsrapporter til udviklingssamtaler er udtryk for den helt rigtige tænkning, og Skolelederforeningen ser frem til at se den meningsfyldte mangfoldighed, som vil komme på området.
Skoleudviklingssamtalen vil medføre, at alle involverede parter omkring skoleudviklingen får mulighed for at komme med tilbagemeldinger på en hurtig og effektiv måde.
Dog skal man huske, at det kan være svært at se udviklingstendenserne i løbet af kun et skoleår.Derfor vil der flere år i træk være gengangere med en del af de emner, som samtalen skal tage sit udgangspunkt i.
- Ophævelse af § 55 b
Skolelederforeningen stiller sig fuldstændig uforstående over for, at dette forslag har fundet adgang til lovforslaget.
En ophævelse af § 55 b giver ingen mening og vil bringe et forkert fokus og indhold i centrum jf. indledningen til dette høringssvar. En ophævelse af § 55 b vil medføre unødig bureaukratisk arbejde for skolerne, og vil fjerne skolelederne fra deres væsentligste opgave med at drive og understøtte den pædagogiske udvikling af læringsmiljøerne på skolerne.
Bemærkningerne til dette punkt i lovforslaget bidrager heller ikke med et eneste argument for at ophæve paragraffen, men beskæftiger sig udelukkende med, hvilken konsekvens en ophævelse vil medføre.
Da dette forslag heller ikke har været drøftet i samarbejdet mellem ministeriet og parterne i ’Sammen om skolen’, bør forslaget bortfalde.
- – 26. Lavt præsterende skoler
Skolelederforeningen var meget begejstret for den tænkning, der ligger bag begrebet skoleudviklingssamtale.
Skolelederforeningen kan konstatere, at det er et totalt anderledes syn, der ligger bag ved udformningen af reglerne for lavt præsterende skoler. Her erstattes en god konstruktiv samtale og proces med tilsyn og kontrol.
Der mangler grundlæggende en forståelse for, at der rundt omkring på de lavt præsterende skoler allerede ydes en stor og solid indsats fra de involverede lærere og ledere, men at opgaven er stor og meget kompleks. Udover skolernes egne muligheder for at yde en indsats, er der også en række andre faktorer uden om skolen, som påvirker skolernes muligheder for at skabe resultater.
Opgaverne på de skoler, der således sidder med særlige store udfordringer, løses bedst gennem øget kvalificeret support og ikke gennem mere tilsyn og kontrol.
Det er ikke fremmende for en god skoleudvikling, at skolen først skal befinde sig på en liste med baggrund i såkaldte objektive indikatorer og siden hen skal udstilles gennem offentliggørelse af en handleplan for skolens udvikling.
Lige som børn ikke udvikler sig godt, når de mødes med mistillid, gør skoler det heller ikke.
Skolelederforeningen foreslår derfor, at de påtænkte ændringer udskydes og tages op til drøftelse mellem involverede parter og ’Sammen om skolen’. Det giver tid til at finde et bedre og mere konstruktive løsningsforslag end det i lovforslaget skitserede.
Skolelederforeningen vil gerne afslutningsvis takke for samarbejdet der ligger forud for det nye lovforslag og generelt udtrykke sin store tilfredshed med resultatet, som det er skitseret i lovforslaget.
Den generelle store tilfredshed kan et par – om end store – ”smuttere” ikke rokke ved.
Det tegner godt for fremtidens folkeskole.
Med venlig hilsen,
Claus Hjortdal