Videokampagne: Hvad har folkeskolen betydet for dig?

Hvad har folkeskolen betydet for Poul Nyrup Rasmussen, Jesper Theilgaard, Pia Kjærsgaard, Charlotte Rønhof, Claus Hjortdal, Anne Dsane Andersen, Peter Aalbæk Jensen, Abdel Aziz Mahmoud, Thomas Skov Gaardsvig, Kristian Thulesen Dahl, Anders Bondo Christensen, Mette With Hagensen, Pia Allerselv, Anna Mee Allerslev, Anders Lund Mads, Christine Antorini og Sebastian Dorset?

Kampagnen er fra 2017

En hel del, er svaret!
Det sætter vores videokampagne ’Hvad har folkeskolen betydet for dig?’ spot på. For hvad bærer vi hver især videre med os fra folkeskolen og ud i livet? Og hvilken betydning har folkeskolen for samfundet?

Vi har været rundt i landet med videoudstyr og et banner, og spurgt en række markante danskere, hvad deres personlige historie er om folkeskoletiden. Det er der kommet en række personlige fortællinger ud af om lærere, der gør en forskel, om kammeratskab på tværs og om livslang inspiration fra et særligt fag.

Støt op om kampagnen ved at dele videoerne, som er en del af indsatsen 'Folkeskolen. Vores. Hele livet.'

#voreshelelivet

Årsmøde 2017 - Folkeskolen. Vores. Hele livet from Skolelederne on Vimeo.

 

Hvad har folkeskolen betydet for dig? Denne video er et sammenklip af nogle af de øvrige videoer i kampagnen og blev vist til Skolelederforeningens årsmøde 2017.
Se og del video


"Folkeskolen har for mig betydet, at jeg kunne blive statsminister."
"Jeg håber, at folkeskolen stadig er der for de næste generationer. For uden den havde vi ikke det land, vi har."
Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister (S), protektor for Det Sociale Netværk, fortæller, hvad folkeskoletiden i Esbjerg har betydet for ham.
Se og del video med Poul Nyrup Rasmussen

 

"Jeg var en af dem, der kom til at elske folkeskolen rigtig meget."
Abdel Aziz Mahmoud, journalist, fortæller om at være barn og ny i Danmark og om folkeskolen som det sted, hvor han for alvor lærte at tale dansk.
Denne video er filmet, klippet og produceret af 7. og 8. klasse fra Kongeskærskolen i Allinge på Bornholm under Folkemødet 2017.
Se og del video med Abdel Aziz Mahmoud


"Jeg husker min klasselærer meget tydeligt, Hr. Poulsen, som en god, rar, flink mand, som lærte os god tone og holdt af os alle sammen."
Pia Kjærsgaard, Formand for Folketinget, fortæller om sin skoletid på især Øster Farimagsgade Skole.
Se og del video med Pia Kjærsgaard


"Folkeskolen er en af de institutioner, der har haft størst betydning på hvem, jeg er blevet."
Thomas Skov Gaardsvig, journalist, lærte en hel del, udover det man lærer i fagene matematik og dansk. "Jeg lærte om, hvordan man skal være som menneske."
Denne video er filmet, klippet og produceret af 7. og 8. klasse fra Kongeskærskolen i Allinge på Bornholm under Folkemødet 2017.
Se og del video med Thomas Skov Gaardsvig 

 "Folkeskolen har for mig betydet en livslang inspiration."
Meteorolog og DR's klimaekspert Jesper Theilgaard fik vækket sin interesse for naturfag og klima af en inspirerende lærer, og uden den inspiration var han måske ikke blevet meteorolog, fortæller han i videoklippet.
Se og del video med Jesper Theilgaard

"Hvis jeg synes, noget virker fuldstændig uoverskueligt, så kan jeg altid finde tilbage til mine rødder. Det er noget af det, jeg er blevet rigtig glad for i forhold til, at jeg har gået alle ni år i folkeskolen samme sted."
Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, fortæller om, hvad folkeskolen har betydet for ham.
Denne video er filmet, klippet og produceret af 7. og 8. klasse fra Kongeskærskolen i Allinge på Bornholm under Folkemødet 2017.
Se og del video med Kristian Thulesen Dahl 

 

"Folkeskolen har betydet for mig, at jeg fik lyst til at læse videre."
Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri, fortæller om at føle sig set og hjulpet på vej af meget engagerede lærere.
Se og del video med Charlotte Rønhof

"Det havde stor betydning, at vi i folkeskolen blev blandet på kryds og tværs"
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, fortæller, at han og klassekammeraterne lærte rigtig meget af, at de i klassen var blandet på kryds og tværs.
Denne video er filmet, klippet og produceret af 7. og 8. klasse fra Kongeskærskolen i Allinge på Bornholm under Folkemødet 2017.
Se og del video med Anders Bondo Christensen 

"Folkeskolen har givet mig rigtig meget i forhold til fællesskab og det at lære noget. Men folkeskolen har også gjort for mig, at jeg blev klar over hvilken uddannelse, jeg ville tage."
Pia Allerslev, Børne- og ungdomsborgmester i København, blev i løbet af sin folkeskoletid inspireret af sine lærere til selv at tage en uddannelse som lærer.
Denne video er filmet, klippet og produceret af 7. og 8. klasse fra Kongeskærskolen i Allinge på Bornholm under Folkemødet 2017
Se og del video med Pia Allerslev

"Hvis det ikke havde været for folkeskolen, så tror jeg ikke, jeg havde opdaget roning."
Anne Dsane Andersen, som fik en bronzemedalje ved OL i Rio i 2016 i roning, fortæller, hvad folkeskolen har betydet for hende - og hvordan et besøg med skolen i den lokale roklub satte gang i hendes rokarriere.
Se og del video med Anne Dsane Andersen

 

"Det er det, folkeskolen kan - den kan skabe kammeratskaber."
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, fortæller, hvad folkeskolen har betydet for ham og om sin folkeskoletid på Borgerskolen i Thisted.
Se og del video med Claus Hjortdal

 

"Det, folkeskolen kan, er at være et samlingspunkt for inspiration."
Anja Cetti Andersen, astronom og astrofysiker fortæller, hvad folkeskolen betyder for samfundet. Hun har ikke selv gået i folkeskole men har i dag et bredt samarbejde med folkekolen i håb om at videreformidle sin egen begejstring for universet og vække nysgerrighed hos eleverne.
Se og del video med Anja Cetti Andersen

"Vi holder sammen. Tyk som tynd, høj som lav, rig som fattig. Vi mødtes i folkeskolen i 1963."
Peter Aalbæk Jensen, filmproducent og medstifter af Zentropa, holder stadig sammen med klassekammerater, som han mødte første gang i augst 1963.
Se og del video med Peter Aalbæk Jensen

"Folkeskolen har været med til at forme mig som engageret voksen"
Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, fortæller, at folkeskolen gav hende lyst til at blande sig i den politiske debat.
Denne video er filmet, klippet og produceret af 7. og 8. klasse fra Kongeskærskolen i Allinge på Bornholm under Folkemødet 2017.
Se og del video med Mette With Hagensen


Anders Lund Madsen, Sebastian Dorset, Christine Antorini og Anna Mee Allerselv fortæller i denne video, hvad de hver især har taget med sig fra folkeskolen - og hvad folkeskolen betyder for samfundet.
Se og del videoen 

FOLKESKOLEELEVER FILMER #voreshelelivet

Under Folkemødet på Bornholm 15.-18. juni 2017 samarbejdede vi med  7. og 8. klasse fra Kongeskærskolen i Allinge, som var rundt på Folkemødet med videoudstyr for at få flere personlige historier om folkeskolen fra spændende danskere.
DEL meget gerne videoerne fra vores øvrige medier.#voreshelelivet
Twitter:
Retweet Skolelederforeningen her
Facebook:
Del videoerne via Facebook her