Via elevernes egne afgangstaler, når de forlader 9. og 10 klasse, får vi historierne om, hvad eleverne selv har på hjerte og tænker tilbage på fra deres år i folkeskolen.
Videokampagnen er en del af indsatsen Folkeskolen. Vores. Hele Livet, hvor vi sammen med Danske Skoleelever, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Skole & Forældre og Undervisningsministeriet arbejder med opmærksomheden på, at få flere forældre til at vælge Folkeskolen til deres børn.
Kære skoleleder – vi har brug for dig og din skole!
Vi håber, at du som skoleleder, i samarbejde med skolens elevråd og skolens bestyrelse, vil tage initiativ til, at elevernes afgangstaler på din skole videofilmes, og redigeres til en kort video på 1-2 minutter med højdepunkter fra talerne.
Videoklippet kan herefter deles via de sociale medier og de lokale nyhedskanaler.
Se opfordring fra Danske Skoleelever
Se opfordringen fra Danske Skoleelever ved tidligere næstformand Mads Løjtved Rasmussen i dette klip
Det behøver ikke være indviklet - gode råd om videoproduktion
Gode råd om videoudstyr, lys, lyd og vinkler.
For god ordens skyld minder vi om, at der skal indhentes tilladelse fra elever og forældre inden filmene distribueres.
På forhånd tak for hjælpen med at bringe de gode historier videre.