Folkemødet: Videokampagne, debat og events

Skolelederforeningen er igen i år synlige på Folkemødet. Claus Hjortdal, formand, og Dorte Andreas, næstformand, deltager i en lang række debatter og engagementer om børn og unge, uddannelse, skole, pædagogik og meget mere. I år sætter vi spot på folkeskolen med tre spændende debatter.

 

Kom og hør vores debatter!

Skolelederforeningen står i år bag tre superaktuelle debatter. Vi håber, du har lyst til at kigge forbi og overvære debatterne.

FOLKESKOLEN – FØR, NU OG I FREMTIDEN
Torsdag den 15. juni kl. 14-15
Sted:
J6 Skoletinget – Kæmpestranden
Hvilken rolle vil folkeskolen spille i fremtiden, hvad betyder den i dag og historisk set?
Debat med Lars Goldsmidt, direktør og samfundsdebattør, Christine Antorini, tidligere undervisningsminister, Laust Joen Jakobsen, rektor UCC, Jens Vase, tidligere formand Danske Skoleelever, Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker, og Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

FÆLLESSKAB, DANNELSE, DEMOKRATI – FOLKESKOLENS ROLLE?
Torsdag den 15. juni kl. 16.30-17.30
Sted:
B16 Det Kriminalpræventive Råd – Nordlandspladsen
Hvordan står det til med sammenhængskraften i Danmark – og hvordan bidrager folkeskolen?
Debat med Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori, Sebastian Dorset, journalist, standupkomiker, foredragsholder, Camilla Wang, rektor UCSJ, Mads Zacho Teglskov, debatredaktør Politiken, og Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

FOLKESKOLEN OG DE LOKALE VIRKSOMHEDER – DET PERFEKTE MATCH?
Fredag den 16. juni kl. 13:30-14:30
Sted: A33 Folkelagkagen - Danchells Anlæg
(Arrangeres i samarbejde med Hansen & Ersbøll Agenda og Virksomhedsforum for Socialt ansvar – VFSA)
Sådan får vi folkeskole og virksomheder til at rykke tættere sammen i lokalsamfundet.
Interaktivdebat med deltagelse af Lars Vester, redningsdirektør i Falck og næstformand i VFSA, Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen, Anders Folmer Buhelt, sekretariatschef, Ungdommens Røde Kors, Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør, Grundfos, Peter Hansen, skoleleder, Skørping Skolen, Inge Prip, direktør, Erhvervsskolen Nordsjælland, Lotte Hansen, CEO, Hansen & Ersbøll Agenda.

Kom og mød vores formand og næstformand

Vi deltager også i en lang række andre spændende debatter. Læs hele programmet for Claus Hjortdal, formand, og Dorte Andreas, næstformand.

Videokampagne

Hvad har folkeskolen betydet for dig?
Vi har været rundt i landet for at spørge en række betydningsfulde danskere, hvad folkeskolen har betydet for dem - og hvad den betyder for samfundet. Glæd dig til videoklip med Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister (S) og protektor for Det Sociale Netværk, Pia Kjærsgaard, formand for Folketinget, Jesper Theilgaard, meteorolog og klimaekspert, Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri, Anne Dzane, bronzemedaljetager ved OL i 2016, med flere. 

På Folkemødet får vi hjælp af 7. og 8. klasse fra Kongeskærskolen til videokampagnen. Eleverne er rundt med videoudstyr og mikrofon og har på forhånd sat en række spændende danskere i stævne for at høre deres personlige historie om folkeskolen.

Videokampagnen vises op til, under og efter Folkemødet på vores medier.

Foto: Joshua Tree Photography