Plenum nr. 1 - januar/februar 2020

Ledelse er forførelse - Interview med Kasper Holten, teaterchef for Det Kongelige Teater

Kasper Holtens yndlingscitat om ledelse stammer fra den amerikanske tv-serie ‘Præsidentens mænd‘, hvor en af præsidentens råd givere siger: ‘A leader without anybody following is really just a guy taking a walk.‘

Det Kongelige Teater er en arbejdsplads med mange kunstneriske, kreative og også antiautoritære medarbejdere. Og det kan nogen gange være en særlig udfordring at få medarbejderne til at følge med på den kurs, Kasper Holten udstikker som leder.

Derfor mener han, at evnen til fagligt at forføre sine medarbejdere er en af hans vigtigste ledelsesopgaver. Ledelse er ikke demokrati, siger han. Det har et diktatorisk snært over sig. Retningen må formuleres oppefra. Men medarbejdernes bevægelse derhen kan ikke gennemtrumfes diktatorisk. Det kræver, at man som leder kan understøtte sin retningsanvisning med en fælles fortælling og forståelse. Og det kræver forførelse.

”Lad os sige, at jeg billedlig talt har besluttet mig for, at vi skal mod nordøst. Hvis jeg ikke formår at plante den vision i hver af medarbejderne, men bare lejer en bus og kører dem alle sammen til nordøst og slipper dem ud igen… så står de dér. De kom frem, men de er egentlig ligeglade. De har ikke noget ejerskab, og de er ikke særlig engagerede i det.”

Læs også om foreningens store vilkårsundersøgelse, ledernes arbejdsmiljø, inklusion, valg til hovedbestyrelsen og meget mere.

God læselyst.

Læs bladet her 
Læs bladet som pdf

Se Claus Hjortdals videoleder fra side 5 i Plenum: