"Tak for stafetten", skriver formanden for Skolelederforeningen Anders Balle i dette stafetindlæg, som fra starten er igangsat af Ministeriet for børn og unge. Han er meget enig med Lars Goldschmidt fra Dansk Industri , der var forrige bidragyder til stafetten, om det væsentlige i, at vi alle i samfundet er rustede til og indstillede på at skabe værdi ikke blot for os selv, men også for andre.

Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste.

Hvordan kan skolernes ledelser skabe forståelse for at se fagene i det perspektiv, spørger Lars Goldschmidt.

Det er min opfattelse, at folkeskolens undervisning og øvrige aktiviteter skal sikre, at vi får (ud)dannet børnene og de unge som hele, stærke og socialt bevidste mennesker, som har selvværd og personlig styrke til at handle, tage initiativ og yde en indsats. Derved vil de være i stand til at skabe værdi for sig selv og for andre. Det kan være på mange planer. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste, og skolen skal indrettes og struktureres, så vi kan leve op til dette.

Folkeskolens menneskelige sigte

Det er vigtigt at huske, at børn skal have lov til at være børn! Grundskolen skal fortsat bruge al sin energi, ekspertise og pædagogiske viden til at udvikle børnene fra det niveau, de er på. Folkeskolens formålsparagraf bør fastholdes i sit krav om, at alle børn skal udvikles fagligt, socialt og personligt – altså en fastholdelse af folkeskolens brede menneskelige sigte. Det er det bedste grundlag for, at de senere i livet kan skabe værdi for andre.

Mange skoler har i årevis arbejdet med en mere fleksibel måde at gennemføre skoledagen på. Det tror jeg, at vi skal udvikle og udbrede. Hovedkravet til fremtidens skole er, at den skal kunne give passende udfordringer til alle elever, også til en stor del af dem, som har specielle behov, og som i dag er ekskluderet fra den almindelige undervisning. Derudover skal den kunne udnytte personaleresurserne bedst muligt, blandt andet ved at optimere brugen af nye teknologier, synergien i et tæt samarbejde og sikring af den fornødne faglige ekspertise.

Fremtidens skole er en fleksibel skole. Og den kommer nærmere en løsning af dilemmaet vedrørende tæt teamsamarbejde og sikring af stærk faglig ekspertise.

Den mere fleksible skole

Den fleksible skole bygger på fleksibel holddannelse og fleksibel personalebemanding som grundlag for at gennemføre undervisning og andre aktiviteter, som i videst muligt omfang tilgodeser den enkelte elevs positive udvikling.

Den fleksible skole har som udgangspunkt plads og kvalificerede tilbud til alle lokalområdets børn. Det er et mål, at så mange som muligt deltager i den almindelige undervisning i så høj grad som muligt. Fleksibiliteten og det tætte professionelle teamsamarbejde understøtter inklusionen.

Den fleksible skole giver eleverne oplevelse af sammenhæng i deres dag. De oplever, at der bliver taget udgangspunkt i den situation, de er i. De oplever glæder, udfordringer og stærkt samvær.

Skolens organisation

Lovens krav om vekselvirkning mellem fagdelt og helhedsorienteret undervisning, målfastsættelse og løbende evaluering vedrørende det enkelte barn og tilrettelæggelse af en undervisning, som giver den enkelte elev maksimale udfordringer, stiller store krav til samarbejdet i personaleteamet, ligesom det stiller store krav til fleksibiliteten i den daglige tilrettelæggelse af undervisningen. Derfor skal arbejdet i lærerteamet tilrettelægges, så læringsprocessen bliver afgørende for valget af undervisningsmetoder og organisationsformer. Det gælder både fleksibilitet i den situationsbestemte holddannelse og i skoledagens struktur.

Årgangens elever ses som en samlet elevgruppe. Der dannes basishold/klasser, og årgangen undervises af et fast team, som fælles har det samlede ansvar for undervisningen og dens kvalitet.

Der tilknyttes specialpædagogiske og andre kompetencer til teamet afpasset efter elevgruppens behov. Teamet planlægger og gennemfører fleksibel holddannelse i forhold til undervisningssituationen. Året planlægges efter en årsnorm, med vekselvirkning mellem fagdelt undervisning og undervisning i tværgående problemstillinger – helhedsorienteret undervisning.

Den enkelte elevs aktiviteter og personlige mål styres i elevens elevplan/logbog. Den overordnede planlægning, prioritering af det faglige indhold og de tværgående emner fremgår af årsplanen, som teamet har fælles ansvar for.

Personalet

Eleverne oplever lærere, pædagoger og andet personale, som er nærværende, omsorgsfulde, udfordrende, igangsættende, og som har det enkelte barns faglige, personlige og sociale udvikling i fokus. Personalet arbejder tæt sammen i team om planlægningen og gennemførelsen af alle skolens aktiviteter. Lærere, pædagoger og undervisningsassistenter supplerer hinandens fagligheder og kunnen med fokus på elevernes læring og udvikling.

Bemandingen af den daglige undervisning mv. tilrettelægges løbende af teamet i forhold til det konkrete behov. Teamet afgør for eksempel, om der bør være flere voksne til stede ved et undervisningsforløbs start, eller om der er behov for, at der er støtte til enkeltelever i specifikke undervisningssituationer. I det hele taget hjælper teamet hinanden i løbet af dagen. I perioder, hvor der ikke er så stort personalebehov sammen med børnene, forberedes kommende undervisningsforløb, holdes samtaler med enkeltelever, eller der laves andet relevant arbejde. For at give optimale betingelser for teamets fælles samlede opgaveløsning er personalet som udgangspunkt til stede på skolen, når eleverne er der.

Blandt andet på denne måde er personalet med til at vise i praksis, hvordan deres arbejde skaber værdi for andre, og de kan således fungere som rollemodeller for eleverne i forhold til Lars Goldschmidts indledende spørgsmål.

Jeg vil gerne give stafetten videre til udviklingskonsulent Thomas Binderup, Herning Kommune, med spørgsmålet:

Hvordan ser en skole ud, og hvordan fungerer en skole, som er god til at inkludere børn med specielle vanskeligheder?

Læs de andre stafetindlæg på Ministeriets for Børn og Unges hjemmeside her

Fakta:

Stafetindlæg af Anders Balle, Formand for Skolelederforeningen.

Stafetten handler om uddannelse, og den styres af Ministeriet for børn og unge. Den, der har Stafetten, bestemmer emnet for den næste stafetholder. Stafetten skrives af undervisere, journalister, politikere, meningsdannere og andre, som har et engagement i og en mening om uddannelsesområdet.

Stafetten er et opinionsindlæg, og indholdet står for stafetholderens egen regning.