Forandrings- ledelse starter med dig selv

Skal en forandring lykkes, kræver det, at du som leder selv tror på den og kan se værdien af at gennemføre den. Kan du ikke det, risikerer du, at dine medarbejdere fornemmer din tvivl og ikke bakker fuldt op om forandringen, skriver ledelseskonsulent Helle Høyen, Prozez, i denne artikel

Cirka to ud af tre forandringer fejler. Det sker blandt andet, når lederen ikke er afklaret med sig selv. Her får du et bud på, hvor du som leder skal begynde hele forandringsprocessen.Lederweb banner_hjre

Der har været mange bud på hvilke kompetencer, der er vigtigst for ledere, når der skal gennemføres store forandringer. At praktisere tydelig ledelse bliver ofte fremhævet som en vigtig kompetence. At lederen kan stille sig op på en ølkasse og vise medarbejderne vejen – uden væven og måske'er, og ingen slinger i valsen – vi skal denne vej!

Men bedst som vi troede, at vi endelig havde fundet vejen til en succesfuld forandringsproces, dukkede inspirator og forfatter Simon Sinek op og debatten tog pludselig en drejning.

Sinek's pointe er, at vi følger et andet menneske, når han eller hun overbeviser os om "hvorfor", vi skal gå i en bestemt retning – ikke fordi han eller hun fortæller os, hvad eller hvordan vi skal gøre det, men om meningen med at gøre det.

Tænker vi tilbage på nogle af tidernes største ledere og legender, så har de det tilfældes, at de havde evnen til at få store mængder af mennesker til at følge og beundre dem. Følgeskabet gjorde dem til ledere. Folk fulgte dem ikke kun, fordi de var ledere af titel.

***

Læs hele artiklen på Lederweb.dk