Fremtiden på vej...

På repræsentantskabets ekstraordinære møde i dag blev der sendt nogle klare signaler, og nye planer blev vedtaget.Og der var enighed om, at foreningen skal kunne træffe alle afgørelser om egne forhold. Men først efter nogen drøftelse fandt man det magiske punktum...en fælles formulering af målet...

På baggrund af medlemsmøderne har foreningens HB vurderet, at en stor del afgr billede Skolelederforeningens medlemmer – nævnte Anders Balle – ønsker en anden organisatorisk placering som uafhængig af DLF's overordnede beslutningskompetence i forhold til skolelederne.

Dette aspekt var derfor også til drøftelse på repræsentantskabets ekstraordinære møde i dag, hvor HB indstillede til repræsentantskabet, at foreningen fortsat forfølger forhandlingssporet for at opnå størst mulig uafhængighed af DLF.

Og Repræsentantskabet besluttede, at det fremover skal ske ud fra disse målsætninger:

"Repræsentantskabet godkender, at Skolelederforeningen fortsat forfølger forhandlingssporet i forhold til at opnå uafhængighed af DLF"

og

"Repræsentantskabet pålægger Skolelederforeningens formandskab og hovedbestyrelse frem til foreningens ordinære repræsentantskabsmøde den 27. marts 2014 at fremlægge en tidsplan med initiativer målrettet mod en virkeliggørelse af Skolelederforeningens overordnede målsætning om selvstændig organisering."

Der var stor opbakning med næsten enstemmighed til disse mål.

"Vi har brug for en fælles forståelse, konsensus, en fælles retning – en bred midterbane, hvor fløjene i foreningen kan samles...en form for en kulturel kollegial fælleskab," sagde Anders Balle i en kommentar til de vedtagne målsætninger, "og den tror jeg vi har fået endnu stærkere i dag med disse fælles beslutninger."

Analyse- og udviklingsgruppe
Repræsentantskabet besluttede derfor og som planlagt, at nedsætte en analyse- og udviklingsgruppe med det mål at finde vejen til at realisere ovenstående mål og plan. Udvalget består af næstformanden, to hovedbestyrelsesmedlemmer og tre formænd for lokale afdelinger af Skolelederforeningen. Navnene kan man finde i referatet fra den Ekstraordinære Repræsentantskabsmøde. Arbejdet skal være færdigt den 27. marts 2014

 

Møde Referat: Læs det her