De ca. 100 medlemmer af foreningens højeste myndighed repræsentantskabet er i dag ekstraordinært mødtes med HB for at beslutte en række tiltag oven på lockouten
OK'13 bød som bekendt på en langvarig konflikt på skoleområdet, og selv om Skolelederforeningen ikke var direkte part i striden mellem KL og DLF om lærerarbejdstid, har forløbet haft en del afledte konsekvenser for foreningen og dens medlemmer.
Dels har foreningen måttet finde sin egen position, uafhængigt af de stridende parter, hvilket har lagt pres på, når bølgerne er gået højt, og retorikken har været derefter. Det har givet medlemsreaktioner.
Dels er foreningen som del af LC-Lederforum og LC-aftalesystemet omfattet af den overenskomstmæssige konflikt og regeringens efterfølgende lovindgreb. Også det har givet medlemsreaktioner.
Ikke mindst har der været fokus på, at skolelederne helt konkret kan pålægges at betale konfliktkontingent i forbindelse med en konflikt, mange ikke betragter som deres. Samtidig er det problematisk, at foreningen ikke umiddelbar har været position til at bestemme dette.
På den baggrund har formanden Anders Balle og næstformand Claus Hjortdal sammen den øvrige HB været på turné på 14 medlemsmøder med ca. 1400 deltagere, svarende til ca. 35 % af foreningens medlemmer.
Formålet var netop at drøfte de ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer i kølvandet af konflikten på skoleområdet. Samme formål har også dagens ekstraordinære repræsentantskabsmøde – foruden nu at vurdere hvilke fremadrettede tiltag, der skal sættes i værk.
Foreningens formand Anders Balle åbnede mødet med bl.a. at sige at: "Det er en turbulent tid lige nu, og vi vil fortsat bevæge os organisatorisk mod øget selvstændighed. Først og fremmest vil jeg dog opfordre foreningen og medlemmerne til at stå sammen i den videre proces. Desuden vil jeg stærkt opfordre til, at vi også fremadrettet går ad forhandlingsvejen, hvilket allerede har givet gode resultater".
På repræsentantskabets dagsorden i dag er bl.a. spørgsmålene om skoleledernes konfliktkontingent og foreningens organisatoriske placering og beslutninger i den forbindelse.
Link til bilag:
• EkstraOrdinær Repræsentantskabsmøde maj 2013
• Officiel dagsorden til mødet
• Notat om organisatorisk tilhørsforhold
BOX:
10 års historik - Skolelederforeningens historie og resultater: 2004: Dannelse af LC-Lederforum 2004: Selvstændig kravopstilling og deltagelse i OK'05 2006: Varetagelse af lokal aftaleret – lokal organisering 2006: Uafhængighed af lokale lærerkredse 2006: Selvstændig økonomi – eget kontingent 2006: Skoleledernes fællesrepræsentation: 93 lokale afdelinger 2007: Fusion: LF og DS = Skolelederne, Kompagnistræde 22, 1208 K 2008: Skolelederne forhandler selvstændig overenskomst for lederne fri af DLF 2009: Selvstændig sagsbehandling – ud i sidste led – personalejura - fri af DLF 2009: Eneste afhængighed af DLF er forhandlingsfællesskabet i LC 2010: Skolelederne fusionerer med SKK-København 2010: Skolelederne skifter navn til Skolelederforeningen 2011: Forhandlinger om reduceret kontingent og frisættelse af formandsfunktionen 2013: OK'13 – forlis – arbejdstid og ledelsesret |