Slagsmål om "Aktivitetstimer"

Aktivitetstimerne ville bringe noget nyt til folkeskolen til gavn for både svage og stærke elever, lyder det fra bl.a. Dansk Erhverv og professor Niels Egelund

Forhandlingerne om en folkeskolereform risikerer at ende med "mere af det samme", hvis regeringsforslag om særlige aktivitetstimer bliver skrottet. Altså mere matematik og dansk, men det skaber ikke engagerede elever, advarer professor Niels Egelund, Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.brneleg 250x

"Det, som var det mest spændende og nytænkende ved reformen, forsvinder. Og det betyder, at vi får mere af det samme i en længere skoledag, og at eleverne fortsat keder sig. Hvis de har mistet gejsten, så får de ikke mere gejst af mere dansk og matematik", siger både han og Dansk Erhvev.

Ifølge Berlingske har regeringen for at få skred i forhandlingerne foreslået, at "forslaget om aktivitetstimerne trækkes tilbage". Venstre siger dog, at der stadig bliver forhandlet om aktivitetstimerne.

Hvis det ender med at aktivitetstimerne ryger helt ud af reformen, bliver resultatet en forringet reform, mener Niels Egelund. Han siger samtidig, at de borgerlige tager fejl, hvis de tror, at aktivitetstimer kun er til gavn for svage elever.

"Vi har meget dansk og matematik i forvejen. Så hvis vi skal have mere, så skal det være på en anderledes måde. Så var det ganske interessant at både pædagoger, musikskolelærere og andre kunne være med til at sikre en mere varieret skoledag", siger Niels Egelund.

Han nævner blandt muligheden for at komme ud og besøge virksomheder for at se, hvordan man kan anvende skolefagene i det virkelige liv.

Forhandlingerne om en folkeskolereform bliver genoptaget onsdag klokken 11.

 

Kl ca. 13.40: Dansk Folkeparti bad om udsættelse af mødet, idet de har brug for en tænkepause. Hvornår mødes genoptages vides pt ikke.