Undgår konfliktkontingent

På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i dag blev det meddelt, at foreningens HB vil sikre, at det særlige ekstra kontingent for ikke-lockoutede medlemmer ikke vil berøre den enkelte leder

Formanden Anders Balle pegede på, at HB på baggrund af meldingerne fra forårets medlemsmøder fik klart indtryk af, at en stor del af foreningens medlemmer ikke kananders nyh_2 identificere sig med DLF's mål og ledelsessyn i konflikten og ingen mening ser i at betale et særligt kontingent til lærernes konfliktfond.

"Det har naturligvis gjort indtryk, og derfor har foreningen målrettet arbejdet på at få en politisk løsning på plads med DLF/LC om en alternativ finansiering, der betyder, at Skolelederforeningens medlemmer friholdes fra at betale det særlige kontingent til lærernes konfliktfond", sagde han – og redegjorde for økonomien bag. (se evt. referatet fra mødet).

Flere pegede på det principielle i problemstillingen, men langt de fleste gav udtryk for stor tilfredshed med resultatet , og at medlemskontingentet altså fremover vil være uændret for det enkelte medlem af Skolelederforeningen.

Så orienteringen blev godkendt af repræsentantskabet, der hermed også bemyndigede Skolelederforeningens formandskab og hovedbestyrelse til at færdiggøre forhandlingerne med det mål.

Læs også:

Ekstraordinær Repræsentantskabsmøde

 

Møde Referat: Læs den her