Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen lægger op til en tættere og mere forpligtende dialog mellem de forskellige niveauer i ledelsen og styringen af indførelsen af skolereformen 

Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen lægger op til en tættere og mere forpligtende dialog mellem de forskellige niveauer i ledelsen og styringen af indførelsen af skolereformen 

 

Alle ved, at der lige nu er et kæmpe arbejde med reformen, samtidig med at Lov 409, inklusionsarbejdet, fortsatte strukturændringer og kommunale besparelser presser sig på. Opgaven er blot endnu større, når de forskellige kommunale parter og forskellige niveauer ikke trækker i samme retning.

Det er baggrunden for Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningens nye oplæg: "Kommunalt partnerskab for læring / Ledelse i skolen og af skolen", der sigter mod at skabe fælles forståelse mellem skole og forvaltning af opgaver og mål, afstemme forventninger og øge den løbende kommunikation.

SKL og BKF vil sikre forpligtende samarbejde
De to foreninger har taget dette fælles initiativ for at øge reformens muligheder for at blive en succes og sikre kvaliteten i implementeringen – ved at etablere et øget lokalt, mere forpligtende samarbejde mellem skoler, skoleledere, forvaltninger og lokalpolitikere.

Der lægges op til dialog på både skoleledelsesniveau og kommunalt niveau, men særligt i fællesskab og løbende om, hvordan læringsledelse og styringsledelse kan spille sammen for at skabe kvalitetsudvikling:

"Vi vil skabe et nyt rum for dialog. Der er stort fokus på ledelse i skolen; vi vil også gerne sætte fokus på ledelse af skolen. Populært sagt: "Nu ved vi, hvilke forventninger, der er til skolelederne, og hvad de skal gøre... men hvad vil I så på kommunalt niveau tænkt jer at gøre for at understøtte dette arbejde?", spørger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.

Kobling mellem læringsledelse og styringsledelse
Claus Hjortdal hentyder her til Ontario, som nok er det eneste sted i verden, hvor man har gennemført så store forandringer af folkeskolen som herhjemme nu, og hvor der nok har været PRESSURE, men så sandelig også SUPPORT til processen - og hvor alle parter i og omkring skolen har formået at samarbejde og bakke hinanden op.

Oplægget er bl.a. et redskab til at gå videre med for de lokale skolelederforeninger, og Hjortdal peger på, at en stærkere kobling mellem læringsledelse og styringsledelse og en mere præcis måde at tale om skoleledelse og dens opgaver på, også indebærer en bedre dialog med de lokale politikere.

LÆS det nye dialogoplæg: KOMMUNALT PARTNERSKAB FOR LÆRING / Ledelse i skolen og af skolen