Årsmøde debat: Et 4-, 7- og 10 tal til reformen

Den skolepolitiske debat på Skolelederforeningens årsmøde 2015 kredsede om de utilstrækkelige økonomiske rammer for folkeskolen og implementeringen af reformen 

En propfuld sal. Her torsdag morgen var ca. 1600 skoleledere mødt op til årsmøde i Musikhuset i Aarhus, der traditionen tro blev indledt med 1½ times debat mellem de vigtigste aktører fra den skolepolitiske verden fra centralt og decentralt hold, organisationsverdenen m.m. 

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby var indkaldt til finanslovsforhandlinger og kunne desværre ikke møde op, men havde sendt en videohilsen. Her citerede hun det gamle kinesiske ordsprog om, at når det blæser, så bygger nogle læhegn, mens andre byyger vindmøller – og opfordrede til og oplevede også, at skolelederne langt flest gør det sidste, selv om der blæser en strid vestenvind.

Hun kvitterede for den indsats, hun oplevede, der bliver lagt for dagen: ”I må bygge de møller, der passer til de lokale vindforhold”. Hun pegede også på, at det ikke kan forventes, at skolereformen fungerer fra dag 1. Der kan heller ikke undgås at ske fejl – det må vi acceptere, og ministeren vil hellere se ledere, der begår fejl, end ledere der ikke ændrer deres praksis, har hun sagt i anden anledning.

Færdiggørelsen af finansloven og af de kommunale budgetter lige nu lægger imidlertid i mange kommuner et dystert bagtæppe for arbejdet på skolerne og i ledelserne med at sikre kvaliteten i reformen. Og netop det forhold, at det kniber med at få resurserne til at møde forventningerne, prægede årets politiske debat.

Plads til forbedringer

Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang var ordstyrer og lagde ud med at bede et panel bestående af formand for Danske Skoleelever, Silke Fogelberg, formand for Skole og forældre, Mette With Hagensen og formand for DLFs pæd. udvalg, Bjørn Hansen og formand for BUPL, Elisa Bergmann om at give reformen karakter efter 12-tals skalaen. Det blev til to 7-taller, et stort 4-tal og ingen bedømmelse.

Elevformanden Silke Fogelberg og forældreformand Mette Hagensen stod bag de to 7-taller. De var enige om, at det må blive en middelkarakter, hvor præstationen ikke er i top, men dog OK og samtidig med et potentiale. Begge pegede også på, og at der er stor forskel på skoler og kommuner, og at der er mange fortællinger om folkeskolen Man hører alt fra, at her går det fantastisk til, at reformen har ødelagt alt, sagde de to formænd, der talte for 500.000 elever og op til det dobbelte antal forældre.

Elisa Bergmann fra BUPL ville med sin pædagogbaggrund ikke slynge et tal ud, men mente, at reformen nærmede sig en dumpekarakter især for den skolepædagogiske/SFO-del, men generelt er der sat for mange ting i gang, og det er umuligt med et ordentligt ledelsesfokus, sagde hun.

Bjørn Hansen fra DLF, der med sin lærerbaggrund er mere vant til karaktergivning, landende på et 4-tal. Han pegede som de andre i øvrigt på, at der mange steder ikke er balance mellem tid, resurser og ambitionerne i reformen.

Født i krisetid en kold nat

Endnu et panel blev på samme måde af Fuglsang sat i arbejde med at bedømme reformen, og her var stemningen til dels mere positiv: Tina French Nielsen (V), rådmand i skoleforvaltningen Aalborg og til lejligheden repræsenterede KL, formand for BKF, René G. Nielsen, formand for DLF, Anders Bondo Christensen og sidst, men ikke mindst Skolelederforeningens egen formand, Claus Hjortdal. 


René Nielsen fra BKF fandt det svært at give en karakter, da der igen er så stor forskel på kommunerne, at de ikke kan skæres over en kam. Men generelt er det et stort, flot 7-tal, sagde han, der også indrømmede at der mange steder er resursemæssige udfordringer.

Anders Bondo mente, at det største problem er, at der ikke tages overordnet ansvar for reformen. Politikerne lover guld og grønne skove, men gemmer sig, når problemerne skal løses: Et 4-tal blev det.

Tina French tog tråden op fra BKF-formanden. Hver eneste skole er forskellig, og man kan ikke forvente ensartethed. Og succes er afhængig af et godt lokalt samarbejde. Men samlet set har skolerne flyttet sig enormt meget. Det er flot, sagde hun og gav karakteren 7 med pil op, nej 10, rettede hun det til, og sagde:' Ting ta’r tid'. 'Ja også forberedelsestid', tilføjede Fuglsang til forsamlingens begejstring.

Claus Hjortdal rundede af: Som ledere tror vi på reformen, vi bakker op. Men den blev født i krigstid med lockout, L 409 og økonomisk krise, og ikke som i Canada under andre forhold med økonomisk smøring. Skolelederne leverer et enormt arbejde, det skal vi have 10 for, et 7-tal for hvordan det generelt går og 2-4 for de resurser, der mangler, sagde Hjortdal og helgarderede. Men udgangsreplikken var ikke til at tage fejl af: Enten må vi sænke ambitionsniveauet, eller også skal vi tilføre skolen midler.

Reform mellem tillid og kontrol

Tre af paneldeltagerne fik desuden mulighed for en afsluttende kommentar. Tina French kaldte skolen for en af vores allervigtigste institutioner, I er afgørende for, at skolerne og vores børn lykkes. I sidder med vores fremtid, sagde hun, der samtidig var klar over, at der sker store forandringer, og at lederne er under pres. Vi er klar til fra kommunalpolitisk hold til at bakke jer op og prioritere skolerne. Vi skal heller ikke kræve den perfekte skole eller verden, for den findes ikke, sagde hun. Salen klappede.

Anders Bondo pegede på, at skolen har så travlt med at rulle reformen ud, at vi ikke får fortalt, hvorfor vi gør dette og hint. Han var klar over, at der næppe kommer ’en julemand med en stor pose penge’ og mente også, at der kan laves en god skole inden for de rammer, der er – men at der skal prioriteres i bl.a. testning, rapportering og den læringsmålstyrede undervisning, der rulles ud. Hvad er de fagprofessionelle og ikke blot politisk-idelogisk begrundelser for, at vi gør, hvad vi gør. Stort bifald.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal var lidt i samme spor. Der er tale om flere reformer, der implementeres på én gang: Inklusion, struktur, læring – og så er det en ledelsesreform, der går ind over alle hjørner. Vi kan glæde os over, at tilliden til skolelederne er meget stor, og der er ros, men der er altså over de sidste fire år sparet 15 % af skolelederne. Og der er desværre også for meget kontrol og fejlfinding – det skal vi væk fra, sagde Hjortdal. Igen stort bifald – og frokost!

Foto: Simon Jeppesen