Årsmøde: Om at ankomme til sin egen tid

Thomas Blachman kom efter eget udsagn helt uforberedt til en snak med formand Claus Hjortdal, der trak spørgsmål op af en høj hat

Blachman2red


Blachman nåede dog ikke at svare på mange af dem, da hans svar var så lange, at tiden gik – han kom til gengæld vidt omkring: Længsel, mod, kærlighed, musik, frihed, kontakt, forløsning og at få ført sig selv og andre de rigtige steder hen.

Lær eleverne at fejle

Skolen skal give børnene mod til at turde af se frem, der er altid et endnu bedre samfund rundt om hjørnet. Men det kræver også arbejde og prioritering. Kunne skolen ikke bare to timer om ugen, få en forsmag på hvad, livet handler om, hvor de lærer at kigge på ideer, udvikle og radikalisere dem, spurgte han.

Giv børnene kikkerten, der favner himmelrummets stjerner, så de ikke bliver skoletrætte og ikke hærdes i ensomhed, så man ikke bliver fedtet med sig selv, men finder sig selv, er i kontakt og tør tale åbent med klassekammerater, kollegaer og med naboer. Men får følelsen af, hvor ens talent er, at man er noget, så man bliver til... mennesker.

At blive menneske kræver også flid og arbejde og ledelse. Man skal overlades til sig selv, men ikke bare. Mange skal bevidst samles op, de har ikke kimen eller evnen til at se sig selv, ved hvor man er på vej hen og vil med sit liv, kan ikke give – de har ikke fået ursuppen af dannelse, heller ikke i skolen i dag.

Skolen skal være kreativ og original

Skolen skal give den tillid, der igen genererer den selvtillid, der skal til for, at de kan komme videre. Give plads til at lave fejl. Udvise gavmildhed. Ærlighed. Praktisere vækkelsens pædagogik, hvor folk er, fordi de har noget på hjerte.
Selv havde Blachman været glad for at gå i indtil flere folkeskoler i en 60-70'ernes antiautoritære pædagogik, hvor der trods hans ordblindhed var plads til ham og et musisk talent. Det hjalp ud over farens beroligende: Det 'skal nok gå alt sammen'.

Foto: Simon Jeppesen