Årsmøde: Udvidelse af ledelsesrummet


Årsmødet stod i associationernes tegn. Professor Vincent Fella Hendricks, KU, kan godt li’ film og videoklip. Med hensyn til folkeskole og skoleledere tænker han på filmen Godfather – en forretningsmodel – baseret på, at man på et familie-mafia-baseret grundlag giver folk et tilbud, de ikke kan afslå. Det var måske en tankegang a la den, skolen kunne tage til sig.

Vincent Hendricksred
Universet udvider sig. Det gør ledelse også. Ambitionen er at give folk det, de forventer, men også lidt mere end det, de forventer. Hvad er det så, vi skal kunne – jo, være sjove og dybe, overraskende og alvorlige. En anden film Døde poeters klub giver et positivt indblik i denne kombination af kreativitet, intensitet og pædagogik. Hendricks selv har mange eksempler og humoristiske anekdoter.

Overdreven selvtillid er ikke nok, og derfor har vi ifølge Hendricks ikke verdens bedste folkeskole. Måske snarere lidt (selv)overvurderet. Der er behov for at udvide, der er behov for at sprænge rammerne. Med guddommelig inspiration som Bachs Mattæuspassion der udmærker sig ved at være skrevet i hans pietistiske periode med næsten ført hånd. Men også ved hårdt arbejde. Det er i de langt fleste situationer uomgængeligt nødvendigt.

Foto: Simon Jeppesen