Færre penge til elevernes undervisning

På fem år er udgiften per undervisningstime i folkeskolen faldet med 26 procent, viser en ny analyse fra Danmarks Lærerforening 

skoledagred

Selv om politikerne på Christiansborg med skolereformen har lovet befolkningen en betydelig længere skoledag med spændende og varieret undervisning, så viser en ny analyse fra Danmarks Lærerforening, at der bliver stadig færre ressourcer til de enkelte undervisningstimer, skriver Berlingske i dag (29. oktober 2015). Analysen bygger på tal fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet.

I skoleåret 2009/10 var udgiften per time per elev 77 kroner. I skolereformens første skoleår 2014/15 var udgiften faldet til 57 kroner. Det svarer til et fald på 26 % på bare fem år.

"Det her viser, at folkeskolereformens ekstra timer er underfinansieret. I stedet for at sætte tilstrækkelig med ressourcer af til de mange nye timer og opgaver, så har man bare smurt det hele tyndere ud. Og så klinger det hult, når politikerne på Christiansborg taler om, at eleverne nu har fået et fagligt løft," siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Han peger på, at der siden 2009 er blevet 12 % færre lærere, mens elevtallet kun er faldet med 4 %. Derfor er det helt nødvendigt, at folkeskolen får tilført ekstra ressourcer, hvis det skal være muligt at løfte de mange opgaver.

"Så længe skolerne hele tiden må parkere ambitioner for den gode undervisning, fordi reformen så åbenlyst er underfinansieret, så bliver det meget svært at løfte eleverne såvel menneskeligt som fagligt. Derfor skal Christiansborgpolitikerne tage ansvar for at sikre, at folkeskolerne får en langt mere holdbar og udviklingsorienteret økonomi, og at der kan ansættes flere lærere til at stå for undervisningen," siger Anders Bondo Christensen.

Claus Hjortdal: Der må styr på reformens finansiering

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal medgiver, at skolerne i flere kommuner ikke får det ønskede kvalitetsløft med reformen, fordi finansieringen ikke er på plads. Ud fra meldinger fra skolelederne rundt om i landet og de lokale skolelederforeninger skønner foreningen, at reformen i mellem halvdelen og op til tredjedel af kommunerne er underfinansieret.

"Vi bakker op om de politiske beslutninger, der ligger til grund for den største reform af folkeskolen i mange år. Men når skolen skal gennemgå så store forandringer på én gang og desuden inkludere mange flere børn, skal pengene være der. Men det erfarer Skolelederforeningen desværre, at de i alt for mange kommuner ikke er, hvor der ikke er tid og bemanding til at sikre reformens succes", siger Claus Hjortdal.

"Klassekvotientoptimering giver rationale, mere undervisning per lærer giver naturligvis et rationale, og det er ikke altid udtryk for dårligere kvalitet. Men oprindeligt blev skolereformen og øget inklusion besluttet med løfter om, at finansieringen ville være på plads. Men med de kommunale budgetaftaler lige nu og finanslov 2016 er der lagt op til flere besparelser, og dermed vil kvaliteten falde", siger Claus Hjortdal.

Han mener ikke, det holder at blive ved at påstå, at man giver folkeskolen et kvalitetsløft, når finansieringen af reformen ikke er på plads. Skolen tåler ikke yderligere nedskæringer og rationaliseringer – og Claus Hjortdal efterlyser, at politikerne prioriterer det fælles frie og lige skoletilbud, folkeskolen, og anerkender behovet for at investere i skolen, elevernes og nationens fremtid

Forsker: Uden finansiering bliver det vanskeligere

Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen peger også på, at manglende finansiering af folkeskolereformen kan have negative konsekvenser for elevernes udbytte.

"Når man gennemfører en stor reform uden den nødvendige finansiering, så bliver det endnu vanskeligere at få visionerne og intentionerne til at fungerer i praksis," siger Andreas Rasch-Christensen, Forsknings- og udviklingschef på VIA University College og fortsætter:

"Andre steder, hvor man har lavet større reformer af skolen fx i Tyskland og i Ontario i Canada, der har man fulgt op med investeringer. Og det er altså ikke nok, at vi herhjemme siger, at vi bare skal gøre tingene på nye måder. Det kan vi ikke blive ved med at sige."

Forskningschefen peger blandt andet på, at investeringer i kompetenceudvikling af skolens medarbejdere og ledere er meget afgørende.

LÆS: DLF's analyse over udgiftsudviklingen pr. undervisningstime (pdf)

Foto: Colourbox.dk