Forenklede Fælles Mål i historie – en håndsrækning

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling udgiver 'Forenklede Fælles Mål i historie – en håndsrækning', som kan hjælpe de lærere, der underviser i historie, med at komme godt i gang med forenklede Fælles Mål nationaltcenterred


I en række kapitler forklarer bogen, hvordan den kompetenceorienterede læreplan kan bruges, og der gives konkrete ideer og inspiration til undervisningen.

Bogen behandler også målstyret undervisning samt de tværgående emner (innovation og entreprenørskab, it og medier, sproglig udvikling) i historie.

'Forenklede Fælles Mål i historie – en håndsrækning' er gratis. Skolen skal dog betale forsendelsesomkostningerne:

1 eller 2 eks. 125 kr. + moms
5 eks. 150 kr. + moms
10 eks. 175 kr. + moms
20 eks. 200 kr. + moms

Bogen kan bestilles fra den 19. august til 18. september.


Den trykkes i det antal eksemplarer, der er forhåndsbestilt på www.bestiltryksager.dk/prinfovejle

Både som brugernavn og password skal skrives NATVID.

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling oplyser, at man vil modtage de bestilte bøger i begyndelsen af oktober.