Skolelederforeningen og foreningens formand er blandt de allermest synlige i medierne, hvilket er afgørende for at påvirke beslutningstagere og varetage skoleledernes interesser
Politiken har for nylig foranstaltet en stor undersøgelse af en gruppe fagforeningsformænds synlighed i en række medier over en given periode, og i den forbindelse ranglistet disse på en top-20 skala i forhold til deres slagkraft i den offentlige debat.
Desværre havde Politiken valgt kun at undersøge nogle forudbestemte store foreninger, og læserne fik ikke et reelt indtryk af, hvem der fylder mest i medierne. Skolelederforeningen har derfor via Infomedia fået lavet en ny søgning på nøjagtig samme periode i samme medier.
Claus Hjortdal på en flot 4. plads
Undersøgelsen viser, at Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal ligger i top og samtidig er bedre placeret end en række store foreninger og deres formænd. Claus Hjortdal ligger således på en 4. plads i top-20 feltet over medieeksponering lige efter de tre formænd for Lærerforeningen, Politiforbundet og LO, ligesom en række andre foreninger klart distanceres. Så det indtryk, man fik af Politikens undersøgelse af, at jo større forening desto mere omtale, holder ikke. Se den reviderede ranglistning i figuren nedenfor.
Selv om man er en lille fagforening, som fx Skolelederforeningen med kun ca. 3.700 medlemmer, kan man godt være med. Hvis man sammenholder antal mediehits med antal medlemmer, så ville skolelederforeningen formentlig ligge helt i top.
Medierne har stor betydning, når der foretages politiske vurderinger, prioriteringer og beslutninger. Det er blot vigtigt at vide, at de små fagforeninger også har gennemslagskraft. Så derfor den ekstra undersøgelse og korrektion, hvis resultat vi kommunikerer nu.
Medieeksponeringens top-20 (nu revideret til 21)
|
Navn |
Fagforbund |
Antal |
|
1 |
ANDERS BONDO CHRISTENSEN |
Danmarks Lærerforening |
1562 |
|
2 |
CLAUS OXFELDT |
Politiforbundet i Danmark CO 10 |
1450 |
|
3 |
HARALD BØRSTING |
LO (Landsorganisation i Danmark) |
1309 |
|
4 |
CLAUS HJORTDAL |
Skolelederforeningen |
1089 |
|
5 |
DENNIS KRISTENSEN |
FOA - Fag og Arbejde |
1077 |
|
6 |
BENTE SORGENFREY |
FTF |
950 |
|
7 |
MAJBRIT BERLAU |
Dansk Socialrådgiverforening |
627 |
|
8 |
ELISA BERGMANN |
BUPL |
548 |
|
9 |
KIM SIMONSEN |
HK/Danmark |
501 |
|
10 |
GRETE CHRISTENSEN |
Dansk Sygeplejeråd |
469 |
|
11 |
ANDREAS RUDKJØBING |
Lægeforeningen |
429 |
|
12 |
PER CHRISTENSEN |
3F (Fagligt Fælles Forbund) |
333 |
|
13 |
CLAUS JENSEN |
Dansk Metal |
294 |
|
14 |
LARS WERGE |
Dansk Journalistforbund |
158 |
|
15 |
FRIDA FROST |
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) |
134 |
|
16 |
LISA HEROLD FERBING |
DJØF (Jurist- og Økonomforbundet) |
98 |
|
17 |
SVEND ASKÆR |
Lederne (Ledernes Hovedorganisation) |
93 |
|
18 |
FINN R. LARSEN |
AC (Akademikernes Centralorganisation) |
77 |
|
19 |
KENT PETERSEN |
Finansforbundet |
67 |
|
20 |
SØREN FIBIGER OLESEN |
Kristelig Fagforening, Krifa |
57 |
|
21 |
JOHNNY NIM |
Fagforeningen Danmark / Det faglige hus |
28 |
|
Kilde: Politiken – med tilføjelse af Skolelederforeningen/Infomedias søgning i nøjagtig samme medier i samme periode 1. januar til 20. oktober 2015 (i alt 10.357 artikler).