Konference: Hvad skal vi med skolen?

Danmarks Lærerforening, Skole og Forældre samt folkekirken inviterer til konference, som skal skabe lokal dialog om skolens formål og indhold 


Lokale skoleledere og bestyrelsesmedlemmer fra Skolelederforeningen inviteres til at deltage i konferencen 'Hvad skal vi med skolen?'.

Formålet med konferencen er at inspirere lokale aktører til at etablere lokale dialogmøder mellem skole, hjem, kirke og øvrige lokale aktører om, hvad det egentlig er, vi som samfund skal med skolen?

Konferencen skal være med til at afdække vigtige lokale interessenter i forhold til en lokal dialog om dannelse i folkeskolen.

Hensigten er også at skabe afsæt for lokale arrangementer og debat mellem skolebestyrelser, kredse og andre lokale interessenter som f.eks. repræsentanter for de folkekirkelige skoletjenester om skolens formål, indhold og udvikling.

'Hvad skal vi med skolen' afholdes 4. november 2015 i Nyborg.

Tilmelding sker via dette link senest 15. september 2015. Bemærk, at der er begrænset deltagerantal.

Læs mere om programmet for konferencen