Længere skoledage - en politisk varm kartoffel

En ny undersøgelse viser, at skoledagene har den længde, som forligspartierne bag reformen har ønsket. At skoledagen på nogle skoler slutter senere end ønskeligt skyldes en række forhold uden for skolerne – og de problemer skal løses på andet niveau 

skoledagered


Skolereformen tilsiger i dag, at eleverne i 0-3 kl., 4-6 kl. og 7-9 kl. skal have hhv. 30, 33 og 35 timer. Politikerne bag reformen har haft en intension om, at sluttidspunktet skulle primært være hhv. 14.00, 14.30 og 15.00 samt har udtrykt ønske om, at skolens ledelse skal have stor frihed til at tilrettelægge elevernes skema på en måde, så det understøtter elevernes læring bedst muligt.

En ny, stor undersøgelse, som Epinion har foretaget for UVM, hvor 690 folkeskoler har deltaget, viser:

  • 40 % af 1. til 3. klassernes undervisning slutter efter kl. 14. Og i 75 % af 4. til 6. klasserne varer undervisningen til efter kl. 14.30.
  • I 73 % af 7. klasserne, 70 % af 8. klasserne og 59 % af 9. klasserne har eleverne først fri fra skole efter kl. 15.

Undersøgelsen viser dermed, at landets skoler delvist lever op til intentionen i reformen. Men også at nogle skoler ikke altid rammer målet om, hvornår skoledagen skal slutte. Og det har fået undervisningsminister Ellen Trane Nørby i en kommentar i dag med overskriften "De fleste skoler har styr på skemaet" til at sige, at der er plads til forbedring.

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal siger, at skolerne gør, hvad de skal inden for reformens og lovens rammer – og at skoledagen på ALLE skoler har den ønskede længde. Han peger så også på, at en række praktiske forhold kan betyde, at nogle skoler har undervisning efter kl. 15.

"Det er fx uden for skolens eller skoleledelsens rækkevidde at lave om på forhold som elevernes transport, konfirmationsforberedelse der udskyder undervisningen, for få faglokaler, møder mv., og de forhold må man se mere overordnet på," siger Claus Hjortdal og tilføjer, at "der i øvrigt mange steder er rigtig gode forklaringer og grunde til, at man flytter rundt med tiden."

Netop dette har Epinion-undersøgelsen også fokus på! Læs den her

Foto: colourbox.dk