Ledere er tilfredse med reformen – men arbejder mere

De første fire rapporter fra det samlede evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen tyder på, at reformen er i god gænge. Man skal dog være forsigtig med at drage konklusioner, mener Claus Hjortdal


I følge Skolelederforeningens formand er det stadig for tidligt at komme med en forkromet evaluering af den største forandring af folkeskolen i mange år. 

"Rapporterne er blevet til på basis af oplysninger indhentet mindre end et helt skoleår efter reformens ikrafttrædelse, så man skal være forsigtig med at drage konklusioner," siger Claus Hjortdal.

"Med det forbehold in mente tyder alt dog på, at det går stille og roligt fremad. Der skal fortsat ske forbedringer mange steder, men skolerne får bedre og bedre fat, og der er godt gang i de rigtige processer."

Claus Hjortdals melding kommer på baggrund af, at Undervisningsministeriet i dag (17. november 2015) offentliggør de første fire rapporter fra det samlede evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen, som skal følge folkeskolereformen frem til 2020.

Skolelederforeningens formand er ikke ene om at slå koldt vand i blodet.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, Via University College, gør i forbindelse med rapporternes offentliggørelse opmærksom på, at erfaringer fra andre lande er, at det kan tage op til seks år, før en skolereform for alvor slår igennem.

Skoleledere arbejder mere

Blandt delkonklusionerne i rapporterne er, at skolelederne arbejder mere efter reformens indførelse.

"Før reformen arbejdede skolelederne også for meget, og nu er arbejdstiden så steget med endnu et par timer, der ser ud til at blive brugt på mere administration. Det er et ryk i den forkerte retning, og skal ses i lyset af, at rapporterne viser, at samspillet med kommunerne kun er mådeligt tilfredsstillende. Noget tyder på, at kommunerne i trit med, at staten afbureaukratiserer, indfører mere bureaukrati og mere kontrol. Skolelederne oplever derfor mere styring og mindre hjælp fra forvaltningerne. Det er en udvikling, som Skolelederforeningen vil arbejde for at ændre," siger Claus Hjortdal, der peger på, at der generelt ikke afsættes ressourcer nok i kommunerne og fra regeringens side til at gennemføre reformen.

Bedre lektiehjælp

Andre områder, hvor der er behov for forandring, er åben skole og lektiecafeer.

Elevbesvarelserne peger på, at de frivillige lektiecaféer ikke har været en central ressource for særligt mange elever. Syv ud af ti elever svarede i foråret 2015, at de i løbet af en normal uge slet ikke bruger eller bruger mindre end én time på at lave lektier i lektiecaféen.

Dermed har de frivillige lektiecaféer ikke været en central ressource.

"Det er ikke ok," siger Skolelederforeningens formand.

"Udfordringen i dette skoleår går derfor ud på at få lektiehjælp og den åbne skole til at fungere godt på alle skoler."

Claus Hjortdal mener også, at der skal gøres en indsats for at få skole hjem-samarbejdet til at fungere bedre. Rapporterne viser, at der efter reformens indførelse er mindre tid til samarbejde med forældrene og til skole hjem-samtaler.

Fem delkonklusioner

Fem delkonklusioner i rapporterne, der springer i øjnene:

* De ledere, som har formået at reducere kompleksiteten og definere indholdet, synes at have fået mere tilfredse og motiverede medarbejdere.

* De pædagogiske medarbejdere oplever store udfordringer ved at finde tid og plads til forberedelse af undervisningen.

* Det pædagogiske personale ser et potentiale i mange af reformens elementer, som de oplever, er i god tråd med den udvikling, som allerede var i gang på skolerne. Men usikkerheden omkring indholdet af reformens delelementer har udfordret oversættelse til praksis.

* Flere skoleledere oplever, at lærernes forberedelsestid er tilstrækkelig.

* Den overordnede konklusion er, at størstedelen af eleverne i folkeskolen trives rigtigt godt i skolen, og at mange udviser interesse for de faglige aktiviteter i skolen.

Foto: Colourbox.dk