Portrætartikel: Ledelsesrum er noget man tager

Hvis folkeskolen skal lykkes, kræver det talentfuld ledelse. Derfor sætter Kommunernes Landsforenings magasin Danske Kommuner i sit 2015-talenttema fokus på dygtige skoleleder. I første omgang sker det med en artikel i magasinet, der sætter fokus på et medlem af Skoleledernes hovedbestyrelse Camilla Ottesenred1

Det er Camilla Ottsen, skoleleder på Brønshøj Skole. I portrætartiklen peger hun på et generelt problem for lærerne. 

"Lærernes arbejdsmiljø har været elendigt i hvert fald i 15 år, fordi de har stået alene. Det er fint i medvind, men det er hårdt i modvind, og man har sat lærerne i forreste linje og ladet dem tage slagene. Derfor er det vigtigt, at den enkelte lærer får en skolekultur og et professionsfællesskab bag sig."

Skoleledere får denne opsang:

"Det er historieskrivning, så det slasker, når man siger, at lærerne er besværlige at lede. Ledelsesrum er ikke noget man får. Det er noget, man tager, og det er blevet nemmere nu."

 

                                                                                                                  Camilla Ottsen, skoleleder på Brønshøj Skole

Løgne om folkeskolen

Camilla Ottsen vil, ifølge Danske Kommuner, gerne være med til at udrydde et par løgne om folkeskolen.

Den ene er, at lærerne allerede arbejder i team.

"For de arbejder ikke sammen om kerneydelsen, men kun i praktiske fællesskaber. Det er vigtigt og rart nok, men man kan ikke lede løst koblede organisationer med 60 medarbejdere, der hver træffer valg, som de nu synes," siger Brønshøj-skolelederen.

Den anden løgn er, at der er blevet undervisningsdifferentieret.

"Vi har en kæmpe opgave foran os, når vi nu skal lære at planlægge efter individuelle og gruppers behov, og det bliver noget miskmask, hvis politikere, kommuner og enkelte skoleledere går og siger, at det gør vi allerede," siger Camilla Ottsen, der mener at kernen i folkeskolereformen er, at lære lærerne at arbejde på andre måder. Først derefter er det tid til museumsbesøg, matematik i mosen og al den understøttende undervisning.

Kilde: Danske Kommuner (Kommunernes Landsforening)