Vikartimer er en naturlig del af reformen

Folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler er årsagen til, at skolernes brug af vikarer og andre timelønnede lærere er steget, mener Claus Hjortdal


"Vi skal vænne os til, at vi er på et andet niveau nu. Og det er hverken farligt eller forkert." vikarred

Sådan siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal i en kommentar til, at skolernes henter flere vikarer og andre timelønnede lærere ind til undervisningen.

Ifølge Politiken viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), at antallet af timelønnede vikarer og lærere i folkeskolen er gået fra at svare til 1.170 fuldtidsstillinger i skoleåret 2013/2014 til knap 1.700 det følgende år – svarende til en stigning på 31 procent.

Ifølge Claus Hjortdal er der flere gode forklaring på stigningen:

"Med folkeskolereformen er undervisningstimetallet steget, og det betyder helt naturligt, at der er brug for mere vikardækning. Der er også behov for flere vikartimer idet, der er afsat en milliard kroner til at opkvalificere lærere og pædagoger. Når de er på kursus, er der brug for vikarer til undervisningen."

Claus Hjortdal peger på, at der tilmed har været en stigning i sygefraværet i forbindelse med indførelsen af reformen.

Også 'Den åbne skole', som er en del af reformen, er med til at øge brugen af ikke læreruddannende i undervisningen.

"Den åbne skole skal binde skolerne sammen med det lokale kultur-, forenings og erhvervsliv, derfor inviteres ikke læreruddannede ind i undervisningen, og det smitter af på tallene."

Kilde: Politiken Foto: Colourbox