Årsmøde: Afgørende øjeblikke

Torsdagen på Skolelederforeningens årsmøde i Aalborg bød på indlæg fra forskellige verdener. Om at være opmærksom, kende takt og tone og om at kunne skabe og hvile i sig selv.

 

Biskop emeritus Keld Holm har ud over det teologiske område engageret sig på en række områder, men har mest af alt koncentreret sig om det at være menneske. Det har aldrig været en let sag, måske allermindst i dag, hvor tilværelsens rastløshed konstant kræver vores opmærksomhed.

 

Eller snarere afleder opmærksomheden. Besat af personlige eller arbejdsmæssige projekter, har vi så travlt, at vi – store som små – ikke magter at være til stede i øjeblikket. Langt fra forpligtelser, fra at love noget, at holde et løfte og blive afkrævet at holde det. Et kollektivt hukommelsestab, kalder nogle det.

 

”Vi flagrer derudaf, kommer ud for oplevelser, men glemmer dem igen. Der er brug for en gang imellem for at stoppe op i den uendelige strøm af begivenheder. Helt op. Der er brug for at tage sin fortid ind i sin nutid for at finde sin fremtid. Og tage sin skæbne sig på sig. I skolen som i livet”, sagde Keld Holm.

 

Pas på hinanden

 

Forfatter, entertainer mv. Gitte Hornshøj fik forsamlingen ned på jorden med et: ”Hvis jeg var skoleleder, ville jeg løbe skrigende bort”. Det var nu mest ment som en advarsel mod hendes optræden, hvor vi var en tur omkring hendes tid som kromutter i Herning, hvor et vist frisprog herskede.

 

Lige indtil Dronningen og dele af hofmarskallatet havde anmeldt deres besøg. Her opstod en pludselig interesse for opførsel, pli og adfærd. Denne keeping up apperance inkluderede nyt tøj, hår, bil mv. Og jo tættere Dronningens ankomst var, desto mere ændrede hele fremtoningen sig.

 

Gitte Hornshøj oplevede dette både festligt og enerverende. Mest af alt som et wakeup-call. Oven på det royale besøg fulgte en erkendelse af, hvor rart man kan have det sammen privat og på arbejde, når man ved, hvad der forventes i situationen, og når man behandler hinanden anerkendende. Gitte Hornshøj sluttede af med at sige: ”Ris er noget vi spiser, ros noget vi giver”.

 

Innovative elever

 

Kreativitet – det at skabe – kan og skal læres. Det mente Lene Tanggaard, professor på Aalborg Universitet i hvert fald. Også på baggrund af forskningen. Emnet er vigtigt, ikke mindst fordi en del mener at vide, at skolen dræber kreativiteten. En bekymring, professoren ikke umiddelbart delte.

 

Kreativitetens pædagogik er et begreb, hun har dykket ned i. Den kan så være mere nytteorienteret ud fra en vurdering af, hvad der er brug for i samfundet eller være mindre stereotyp og styret, hvor bevidstheden og fantasien får lov til at vandre. Det er mere end at klippe-klistre, det er en måde at leve live på…

 

”Fremtiden kalder mest på den sidste form for kreativitet, fordi vi ikke kender fremtiden, selv om vi gør os store anstrengelser for at forudse den. Der er brug for opfindsomhed, også at turde finde løsninger og gå mange veje. Det kræver en pædagogisk-ledelsesmæssig prioritering.

 

Et stabilt fundament

 

Tidligere jægersoldat med mere B. S. Christiansen vandt straks salens gehør, da han roste skolelederne for at gøre et super arbejde: ”I burde have den højeste løn og køre i de største biler”. Men han pegede også på, at forudsætningen for at gøre sit job godt er at have det godt med sig selv”.

 

”I skal som ledere tage jer af andre og motivere dem – men hvordan kan I være noget for andre, hvis ikke I passer på jer selv? Hvordan kan I ramme plet, uden at jeres fundament er stabilt?”, spurgte han. Det er fint med løn og bil, men vigtigere at få rørt sig en gang imellem, spise fornuftigt, sove i en ordentlig seng...

 

Forberedelse er også et nøgleord: Hvornår var det fx, at Noah byggede arken, jo det var før, det regnede. At få succes med noget, at opnå noget handler om at bygge sig selv op. Man skal træne sin vilje, sit mod og evne til at gøre det, der skal til, når det er nødvendigt: At kunne trykke af og ramme.

 

Foto: Lars Horn / Baghuset