Årsmøde: Mæcener, syrienskrigere og mødre

Næstformand Dorte Andreas indledte med at præsentere det nye store indsatsområde ’Folkeskolen. Vores. Hele livet’, der over de næste år har som mål at samle alle folkeskolens parter for at sikre, at folkeskolen fortsat er den vigtigste kulturbærende institution i landet. 

Målet er, at vi i højere grad skal fortælle om alt det gode, der sker i folkeskolen på trods af de mange forandringer, der sker. Folkeskolen skal være attraktiv for både elever, forældre og ansatte. Vi skal have vendt udviklingen, så flere vælger folkeskolen til igen.

En saltvandsindsprøjtning

Historiker, tidligere dekan Henrik Tvarnø er direktør i A.P. Møller Fonden, der som bekendt har doneret 1 milliard kroner til folkeskolen. Han er desuden formand for det udvalg, som nu har uddelt halvdelen af pengene til ca. 135 projekter. Udvælgelsen og dialogen i den forbindelse har givet en vis indsigt, og han udtrykte bl.a. en bekymring for det arbejdspres, han oplever på skolerne.

”Vi er jo amatører i forhold til de pædagogiske og ledelsesmæssige udfordringer, I står med. Men vi erfarer, at der er høje forventninger til jer som ledere om at fremme skolens, elevernes og de ansattes progression og præstation, samtidig med at jeres bemanding og resurser er skåret betragteligt”, sagde han - der også advarede mod, at ”kommunerne hver især udvikler sig til små finansministerier”.

Det gav spontant bifald fra salen. Men Henrik Tvarnø udtrykte også en undren over, at klasser, skoler og kommuner er så forskellige, som de er. De er nærmest øer. Ledelsen har derfor også en afgørende rolle i at få delt erfaringer, viden og kompetencer:

”Det er vigtigt, at vi skaffer let adgang hertil og får skabt et bedre samarbejde, så vi ikke skal blive med at opfinde den dybe tallerken”.

Netop det er ofte kernen i de projekter, som A.P. Møller støtter. Og når det ikke sjældent er økonomien, der bremser en kobling af forskere/eksperter, konsulenter, de professionelle på skole- og kommuneniveau, er milliarden ikke kun en salatvandsindsprøjtning, men gør mange steder en afgørende forskel. 

Rigtigt og forkert 

En barndomsven Amir med stort set samme familiebaggrund og opvækst som den næste oplægsholder, journalist og forfatter Jakob Sheikh, slutter sig til IS for at kæmpe i Syrien, mens Sheikh i dag tager rundt og fortæller om nogle som ham – samt om, hvordan det kan gå sådan.

Der er adskillige eksempler. Jacob Sheikh har interviewet/portrætteret 16 unge danske syrienskrigere. Deres historier er ikke ens, og dog er de fleste født og opvokset i Danmark, har gået i folkeskole, gået til fodbold, er fra den ikke sjældent resursestærke lavere middelklassebaggrund.

Fælles for de unge syrienskrigere er også en kombination af søgen efter identitet og samvær, samt mødet med repræsentanter eller prædikanter for fundamentalistisk islam - som tilbyder de utilpassede og søgende unge et alternativt fællesskab – og hellig krig. 

Jacob Sheikh påpegede til slut folkeskolens store betydning for at skabe at skabe et positivt fællesskab.

Brug forældrene 

Stand-up er det, der skal til for at slutte årsmødet og sende skolelederne godt hjem. Således også i år, hvor Mette Frobenius rask væk mixede indtryk fra sin egen skoletid med indtryk fra sine egne to større skolebørn i en cocktail af sjov og alvor, piercinger, rapserier, mobiltelefoner etc. 

”Som mor til to repræsenterer er jeg en del af jeres næstvigtigste målgruppe – forældrene”, sagde Frobenius. ”Drag os mere ind i at løse de udfordringer, skolen står med – og ikke kun om det, der skal være i penalhuset.  Og det gælder også os selv: Der er ofte for langt til rosen og de frivillige hænder." 

”Vores opgave som rollemodeller - at få ungerne sendt i skole hver dag - er vigtig. Men forældrenes commitment skal rammesættes tydeligere, så fx deltagelse i forældremøder burde være obligatorisk. Så selv om forældre er forvirrende forskellige, så har vi netværk og positive resurser”, lød opfordringen. 

Foto: Lars Horn / Baghuset