Økonomiaftale på plads

Regeringen og KL har landet aftalen om kommunernes økonomi 2017. Vigtigst er, at omprioriteringsbidraget bliver afskaffet i sin oprindelige, ret bastante form, hvor der forlods trækkes 1 stigende til 2-3-flere %. I aftalen er et særligt afsnit om folkeskolen - blandt andet om kompetenceudvikling af skolens ledere.

Dermed fik KL og de mange faglige organisationer, heriblandt også Skolelederforeningen, der i tydelige vendinger har protesteret mod omprioriteringsbidraget, presset en markant ændring igennem.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er citeret for følgende:

"Regeringens omprioriteringsbidrag blev et hadeobjekt ud over alle grænser. Derfor har jeg måtte erkende, at hvis vi skal videre i et konstruktivt samarbejde, så var der ikke noget formål i at insistere på det".

Men selv om omprioriteringsbidraget forsvinder fremover, gælder det dog fortsat for næste år. Men sådan, at regeringen i 2017 sender 2,2 milliarder af omprioriteringsbidraget retur til prioriterede indsatser i kommunerne.

Senere følger de sidste 200 millioner kroner. Dermed ender kommunerne med i 2017 at få hele omprioriteringsbidraget på 2,4 milliarder retur.

Fra 2018 erstattes bidraget af et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal frigøre en milliard årligt. Heraf skal 0,5 milliarder gå til prioritering bredt i den offentlige sektor.

Så der vil med andre til en vis grad stadig blive omprioriteret, men "når nu udsigten var rigtig dårlig, så kan man altid være taknemmelig for noget lidt mindre ringe", siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal. 

Kommunerne får heller ikke flere penge som følge af 2017-aftalen. Tværtimod ligger den økonomiske bold stadig ude i de enkelte kommuner, hvor det er op til kommunalbestyrelser og kommunale ledere at prioritere - hårdt.

I regerings/KL-aftalen har parterne dog taget en erklæring med om, at der er "enighed om opbakning til folkeskolereformen", hvilket sætter en retning for prioriteringen.

Det nævnes desuden, at der skal arbejdes målrettet på at afbureaukratisere den kommunale forvaltning, herunder på skolerne.

Læs mere om aftalen

FAKTA:
I aftalen er et særligt delafsnit om Folkeskolen:
 
Folkeskolereformen indebærer et markant og ambitiøst løft af folkeskolen med den klare målsætning at give alle elever et fagligt løft, mindske betydningen af social baggrund samt styrke elevernes trivsel. Kommunerne yder sammen med dygtige lærere, pædagoger og øvrigt personale i skolen en stor indsats for at implementere reformens elementer.
Regeringen og KL er enige om, at reformen er på rette spor, men der er tale om en betydelig og langvarig omstillingsproces, indtil alle reformens elementer er udrullet på de enkelte skoler. Regeringen og KL følger derfor udviklingen i folkeskolen tæt, herunder med fokus på områder, hvor der fortsat er udfordringer.
Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i det enkelte barn frem for en overordnet inklusionsmålsætning på 96 pct. Målet er at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn. KL og regeringen er i forlængelse heraf enige om at have fokus på de grupper, der er særligt overrepræsenterede i de segregerede specialtilbud. Afskaffelse af målsætningen er således ikke ensbetydende med, at folkeskolen skal arbejde mindre med inklusion.
Regeringen og KL er endvidere enige om at se på, hvordan den enkelte elevs progression og trivsel kan følges. Konklusionerne af dette arbejde skal indgå i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2018. Samtidig er KL og regeringen enige om, at der i forlængelse af det gennemførte eftersyn af inklusionsindsatsen kan skabes mere synlighed om kommunernes arbejde med at etablere inkluderende læringsmiljøer. Endelig vil KL indgå i den gruppe, der drøfter opfølgningen på de øvrige anbefalinger fra ekspertgruppen for inklusionseftersynet.
Regeringen og KL er enige om, at det høje ambitionsniveau for folkeskolen stiller nye og skærpede krav til skolelederens rolle. Som opfølgning på folkeskolereformen er der udmøntet 60 mio. kr. til kompetenceudvikling af ledere på folkeskoleområdet. Som led heri er blandt andet gennemført et omfattende kursusforløb for skoleledelser. Regeringen og KL vil i forlængelse heraf nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at understøtte og styrke den fortsatte kompetenceudvikling af skoleledere. Arbejdsgruppen vil afrapportere inden udgangen af 2016.

Kilde: dr.dk
Foto: colourbox.dk