Claus Hjortdal: Økonomi presser skolerne

På trods af en presset økonomi er vi godt på vej og lykkes med rigtig mange dele af reformen. Men vi ser også, at kommunernes økonomi bliver mere og mere presset, hvilket blandt andet betyder, at lærere og pædagoger oplever en mere presset hverdag, hvor de må undervise mere og dermed har mindre tid til forberedelse,” siger Claus Hjortdal, som en kommentar til, at fire ud af fem lærere tilkendegiver, at de har for lidt forberedelsestid. 

I en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, som knap 16.000 folkeskolelærere har deltaget i, svarer 82 procent nej til, om de inden for rammerne af deres arbejdstid har nok tid til at forberede undervisningen. I 2013 svarede 44 procent nej til samme spørgsmål.

”Det er dybt bekymrende, at der er udsigt til, at omprioriteringsbidraget vil presse kommunernes og skolernes økonomi yderligere samtidig med at de særlige tilskud til understøttelse af implementering af folkeskolereformen halveres i 2017 og helt bortfalder i 2018,” siger Claus Hjortdal.

#virkelighedensvelfærd

Fem fagforeninger, Danmarks Lærerforening, FOA, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal er gået sammen om kampagnen 'Virkelighedens Velfærd', hvor de blandt andet siger nej til yderligere kommunale besparelser via omprioriteringsbidraget. Kampagnen handler blandt andet om at prioritere velfærd i folkeskolen.

Se videoklip om virkelighedens velfærd

Kilde: Politiken