Claus Hjortdal: Liste fra Cepos har mangler

Mange faktorer kan bevirke, at en skole præsterer lavere end forventet flere år i træk, mener Claus Hjortdal. 

Den liberale tænketank Cepos har med udgangspunkt i data fra Undervisningsministeriet ranglistet landets skoler. Analysen viser ifølge Cepos, at mindst 43 skoler ikke formår at løfte eleverne til det forventede faglige niveau.

Opgørelsen er baseret på data fra Undervisningsministeriet, der har taget højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund. Løfteevnen findes ved at sammenligne elevernes opnåede karakterer med, hvordan man forventer, at de ville klare sig, når man medregner forældrenes uddannelse og indkomst.

Ranglisten skal tages med en vis portion skepsis, mener Claus Hjortdal. Han påpeger blandt andet, at nye elever kan rykke en skole mange pladser på ranglisten.

”Der er nogle grundparametre, der gør det svært at præstere altid. En skoleleder kan få mange børn udefra ind i de større klasser. De børns undervisning står skolelederen også på mål for.”

Samtidig måler listen kun på de bundne prøver og ikke på alle fag, og listen viser derfor kun resultaterne fra nogle af de fag, eleverne gå op i.

”Listen viser ikke noget om kammeratskabseffekt, som også har betydning for, hvordan børn klarer sig. Samtidig er listen bygget op omkring et gennemsnit. Når man gør det, vil der altid være skoler, der ligger under. Sådan er statistik,” siger Claus Hjortdal til Politiken.

Ifølge skolelederens formand er det forsimplet at sige, at skolelederen ikke er dygtig nok, hvis en skole præsterer under forventet niveau flere år i træk.

Claus Hjortdal hæfter sig ved, at folkeskolerne haler ind på de frie grundskoler, når det handler om at løfte eleverne, idet det vægtede gennemsnit mellem de frie grundskoler og folkeskoler er halveret fra 2010 til 2014, så de frie grundskoler nu løfter eleverne mindre end 0,2 karakterpoint mere end folkeskolerne.

Kilde: Politiken