Effekten af 10.-klasse skal undersøges yderligere

De mange 10.-klasse-tiltag, der er blevet iværksat inden for de senere år, giver grund til at være optimistisk, understreger Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal. Han afviser derfor resultaterne af en ny EVA-rapport, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved effekten af 10.-klasse.

Det er decideret vildledende, når EVA præsenterer data indsamlet mellem 2008 og 2012 og på den baggrund konkluderer, at der ikke er nogen positiv effekt af 10. klasse på folkeskoler. Så kontant er udmeldingen fra Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, til en undersøgelse fra EVA, der er blevet offentliggjort den 21. april 2016.


Undersøgelsen er bagudskuende
EVA’s analyse peger på, at det at gå i et kommunalt 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole ikke har en positiv effekt på, om eleverne efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse - sammenlignet med elever, der ikke tager 10. klasse.

”Det virker bagudskuende, for i mellemtiden er det både kommet en anden lovgivning på området og et andet indhold i 10.klasse,” siger Claus Hjortdal og påpeger, at mange af de 10. klasser, der er analyseret på i undersøgelsen slet ikke eksisterer længere, da de er flyttet fra folkeskoleregi til 10. klassecentre. EVA har udelukkende målt effekten af kommunale 10. klassetilbud, der er placeret i tilknytning til en folkeskole.

Et af de nye spændende tiltag, der ikke er blevet evalueret endnu, er EUD10, hvor formålet er, at forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og gøre dem klar til at opfylde adgangskravene. Uddannelsen er henvendt til de elever, som ikke opfylder adgangskravene eller ikke er sikre på deres valg.


Kritisabelt at påpege, at 10.-klasse ikke fungerer
Ifølge Claus Hjortdal, er det kritisabelt at påpege, at 10.-klasse ikke fungerer, når nye tiltag som EUD10 ikke er taget i betragtning. Derudover er der generelt mere fokus på karakterkravet i dag, både elever og lærere tager det mere alvorligt, uddannelsesvejledningen er blevet skarpere, og blandt førsteårselever på erhvervsuddannelserne kan vi registrere, at færre falder fra, så der er sket et fagligt løft på tværs.

Undersøgelsen står også i skærende kontrast til EVA’s egen undersøgelse fra 2012. Her giver eleverne selv et klart billede af, at de opnår en positiv udvikling ved at gå i 10.-klasse, både når det gælder uddannelsesparathed, skoletrivsel og personlige/sociale kompetencer.

”Vi har aldrig haft så meget brug for 10.-klasse, som vi har i dag med inklusionsdagsordenen og et bredere optag af elever i folkeskolen. Hvis vi tager fremtidsbrillerne på, vil der med tiden blive endnu flere elever, der har brug for et ekstra år at blive klar i,” siger Claus Hjortdal.

Regeringens udvalg bør også kigge på 10.-klasse 
Nogle af rapportens konklusioner, kan dog godt give anledning til refleksioner. Det drejer sig blandt andet om, hvad kammeratskab betyder motivationen for at gå i skole og for det videre studievalg.

Claus Hjortdal opfordrer det ekspertudvalg, som regeringen nedsatte tidligere i år for at komme med anbefalinger til, hvordan flere unge kommer godt igennem uddannelsessystemet, til også at kigge nærmere på de landsdækkende 10.klasse-tilbud.


Om EVA’s undersøgelse:
Undersøgelsen afdækker effekten af de kommunale 10. klassetilbud, der er placeret i tilknytning til en folkeskole i perioden 2008/09-2012/13. Den afdækker derfor ikke effekten af 10. klassecentre, der ikke er placeret i tilknytning til en folkeskole, eller effekten af efterskolernes 10. klassetilbud.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med KORA og med bistand fra eksperter på området fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Download rapporten ’Effekten af kommunale 10.-klassetilbud’ på eva.dk