Gymnasiereform stiller nye krav til folkeskolen

Skærpede optagelseskrav og en række andre ændringer i gymnasieskolen stiller nye krav til folkeskolen, ledelse, lærere og ikke mindst eleverne om opfølgning på karakter og uddannelsesparathed.

3. juni indgik regeringen forlig med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og De Konservative om en gymnasiereform.

Skolelederforeningens næstformand Dorte Andreas glæder sig over, at den nye gymnasiereform på visse områder er bedre end regeringens oprindelige udspil og er vedtaget med bred politisk opbakning. Uden Alternativet og Enhedslisten, men med et meget stort flertal.

Helhedsvurdering og karaktersnit

Dorte Andreas finder det positivt, at det fortsat er en helhedsvurdering af elevernes uddannelsesparathed, der i kombination med deres karaktersnit – og ikke kun bastante karakterkrav om, at eleverne fx SKAL have mindst 4 i dansk og matematik – lægges til grund for, om de er klar til at komme i gymnasiet.

Desuden finder hun det godt, at HF fortsat giver adgang for unge som voksne til at fortsætte på de lange videregående uddannelser – og at de kunstneriske-kreative fag stadig har plads her.

Endelig peger næstformanden på, at det i gymnasieforliget understreges, at dannelse stadig er centralt i de gymnasiale uddannelser. Så gymnasieskolen handler om mere end ”blot” uddannelse til arbejdslivet.

Fra afgangsprøve til afgangseksamen

Omvendt er Dorte Andreas ikke begejstret over de nye optagelseskriterier. De fjerner fokus på den gruppe unge, som i dag ikke får en ungdomsuddannelse og kan give et øget udskillelsesløb.

Forliget indebærer, at eleverne – vejledende – skal have 5 i snit for at komme i gymnasiet. Med den nuværende karakterfordeling vil det betyde, at næsten 10 % af afgangseleverne i folkeskolen ikke umiddelbart kan fortsætte deres ungdomsuddannelse i det almene gymnasium (STX), mens op til 20 % ikke kan starte på HF, 12-13 % ikke kan blive handelsskolestudenter (HHX) og en 6-7 % formenes adgang til teknisk gymnasium (HTX).

”Folkeskolens afgangsprøve bliver jo en afgangseksamen, som det hedder i forliget, og det bekymrer mig, hvis der lægges øget vægt på at få gode karakterer fremfor på indhold og progression. Det ændrer kulturen, så de præstations- og konkurrenceorienterede elementer bliver mere tydelige, og hvor øget eksamensræs, privat eksamenstræning mv. følger med”, siger Dorte Andreas.

Det hedder i bemærkningerne til reformen, at eleverne skal være mere karriereorienterede, og der bliver talt om karrierelæring og karrierekompetence. Senest er regeringen, S og DF på vej med lovgivning om, at man senere i livet kun kan vælge én videregående uddannelse.

Alt sammen noget, der skaber et pres nedad om, at de unges karriere skal afgøres tidligt, helt ned i 13-14 års-alderen. Det bekymrer.
Dorte Andreas vil ikke afvise, at nogle elever kan motiveres af, at der stilles krav, og at døren til de gymnasiale ungdomsuddannelser ikke længere er så åben, men det er ikke hovedindtrykket.

Praksis fremover vil vise det. Ændringen af de gymnasiale uddannelser sker fra skoleåret 2017/18. Adgangskravet gælder dog først fra 2019. Ændringerne sker inden for den nuværende økonomiske ramme, dog er der afsat 400 mio. kr. til kompetenceudvikling for gymnasielærere og ledere.  

Læs mere om gymnasiereformen

Foto: colourbox.dk