Ingen umiddelbar økonomisk gevinst ved fælles ledelse


Ved UV-ministerens nylige STATUS over skolereformens 2. år, er der også kommet en KORA-rapport ”Fælles ledelse og holddannelse” i folkeskolen. Der er heri flere meget interessante konklusioner.

For Skolelederforeningen har det været overraskende, at den nye KORA-rapport viser, at der indtil videre ikke er nogle kontante fordele ved strukturændringer: 

  • Det fremgår, at ”den økonomiske gevinst er usikker” ved ændringen af skole og ledelsesstrukturer, og at besparelserne ”ikke nødvendigvis bliver så store som antaget”. 
  • I de fleste konkrete tilfælde peger forskerne på, at der kun er tale om ”små besparelser, som primært er skabt gennem en reduktion i antallet af ledere”. 
  • Det påpeges tværtimod i rapporten, at den fælles ledelse på de nye, sammenlagte skoler ”er presset” og ”er underlagt et voldsomt arbejdspres”.  
  • Kommuner, der overvejer etablering af fælles ledelse mellem skoler eller mellem skoler og andre institutioner, bør medtænke, at ”udsigten til en økonomisk gevinst for usikker”.  
  • Lederne peger selv på, at de ”er for få i forhold til de ledelsesopgaver, som de forventes at skulle løfte. Nogle ledere oplever også, at de står forholdsvis alene med mange ting”. 
  • Og så står der mere overordnet, ”kommunerne bør være bevidste om afvejningen mellem ønsket om besparelser og ledelsernes arbejdsvilkår”. 

Der er altså umiddelbart intet rationale ved, at kommunerne etablerer fælles ledelse for flere eller meget store skoler – andet end blot at svække bemandingen. Tværtimod presses vilkårene for at lede reformen frem til succes af et utal af kommunale opgaver oveni, for snæver mål- og resultatstyring mv., fremgår det af rapporten. 

Jyllands-Posten har i dag taget historien op (16. november 2016)

Læs rapporten