Inklusion giver gode resultater – men også udfordringer

Generelt trives eleverne i folkeskolen med inklusion. De inkluderede elever har taget et markant fagligt ryk i matematik. Der er dog stadig udfordringer med den sociale og faglige deltagelse i klassen.

Det er nogle af konklusionerne i Inklusionspanelets afsluttende rapport.

Rapporten viser, at elever, som er flyttet fra et specialtilbud over i en almindelig folkeskoleklasse, tager et pænt ryk i matematik. De inkluderede elever har efter en treårig periode færdigheder i matematik, der svarer til, at de er halvandet år længere fremme end dem, der fortsat går i specialskole.

Til gengæld er der ingen effekt af resultaterne i læsning.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har over tre år fulgt 9.000 elever fordelt på 400 skoler landet over for at spore udviklingen i deres trivsel og faglige udvikling.

Samlet set trives eleverne med øget inklusion, og klassekammeraterne påvirkes ikke negativt af, at der kommer tilbageførte elever på årgangen. Også de klasser, der har fået nye kammerater ind fra specialtilbuddene, trives lige så godt som andre klasser.

”Det er glædeligt, at eleverne generelt trives med inklusion. Der er behov for at se på, hvordan vi kan skabe et tryggere miljø for eleverne, hvor der er rum til forskellighed, og hvor alle føler sig trygge ved at deltage aktivt i undervisningen,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som en kommentar til rapportens konklusion om, at de tilbageførte elever har det sværere end deres klassekammerater, når det handler om den sociale- og faglige deltagelse i klassen.

Også de elever med særlige behov, der hele tiden har gået i folkeskolen, trives mindre godt og deltager mindre i de faglige aktiviteter end andre elever, påpeger rapporten.

Arkivfoto: colourbox.dk