Kom med til #EdCamp for skole- og uddannelsesledere

Ledelse af skoler og uddannelse er overskriften for en temadag med fokus på videndeling om ledelse i hele uddannelsessektoren – på tværs af skoleformer. EdCamp er en alternativ og åben konferenceform, hvor indholdet skabes af deltagerne selv. 

Vil du sætte spot på ledelse af uddannelse, og er der særlige emner, du brænder for? Med en EdCamp er programmet for dagen ikke planlagt på forhånd – derimod skabes indholdet af deltagerne selv. Det giver deltagerne god mulighed for at byde ind med det, de ønsker at bringe i spil.
Dog vil der til denne EdCamp være to syvminutters oplæg om ’dataledelse’ og ’åben skole’.

Sammen identificerer deltagerne dagens overordene temaer, og deltagerne fordeler sig i interessefællesskaber. Der vil være flere temaer og dialoger på samme tid.

Alle med interesse for skolen, læring, uddannelse og dannelse er velkomne. Det er gratis at deltage.

EdCamp om ledelse af uddannelse foregår 18. november kl. 9.30 til 14.30 i Sorø på det gamle Rådhus.

#edcampdk

Læs mere her