Konference: En mere varieret skoledag - Ny praksis i Folkeskolen

Skolelederforeningen, BKF og KL inviterer skoleledere og forvaltningschefer til en fælles inspirations- og arbejdsdag under titlen "En mere varieret skoledag - Ny praksis i folkeskolen". 

Det foregår den 11. maj i Aarhus.

Dagen bliver en kombination af forsker/ekspertoplæg og korte praksisoplæg i mindre grupper med efterfølgende refleksion inden for fire temaer:

  1. Tilrettelæggelse af skoledagen
  2. Læring i praksis
  3. De nye elementer i reformen
  4. Kommunikation og dialogprocesser

Skoleledere deler ud af erfaringer

En række skoleledere fortæller om deres erfaringer med at skabe en varieret skoledag fuld af læring og skabe en god dialog og kommunikation om skolen og elevernes læring.
Det er en vigtig pointe på konferencen at vise, at der er forskellige veje til målet.

Skoler landet over har grebet arbejdet med reformen forskelligt an og gjort sig forskellige erfaringer. Målet med konferencen er, at de udfordringer og succeser, som mange skoleledere allerede har oplevet, bliver delt, så andre kan lade sig inspirere

På konferencen er der også oplæg og debat med professor Niels Egelund om, hvad der gør børn dygtige samt oplæg og debat med KL’s kommunikationschef om, hvordan vi kan styrke kommunikation og dialog omkring skolen.

Konference er målrettet skoleledere og forvaltningschefer og finder sted den 11. maj 2016 i Aarhus.

Se program og tilmelding her

Læs inspirationsmateriale

KL, BKF og Skolelederforeningen har som optakt til konferencen udgivet et inspirationsmateriale. Det indeholder en lang række konkrete eksempler og forskellige veje til at variere skoledagen og kommunikere om skolen.

Læs inspirationsmaterialet her

Foto: Colourbox.dk